onsdag den 4. februar 2015

we know we're not praying we're kneeling

Modest freaking Mouse. Jeg hader jer og jeg elsker jer, og jeg hader at elske jer. I tester min tålmodighed, I pisser på jeres europæiske fans, I er ligeglade, og jeg elsker jer. For to år siden købte jeg en billet til Northside-festivalen i Århus næsten udelukkende fordi Modest Mouse ville dukke op. Jeg har ikke set dem live siden 2007, og jeg glædede mig ustyrligt til endelig at opleve en koncert med dem igen - men ak, de aflyste hele deres Europatour for at færdiggøre deres nye plade, og jeg var r-a-s-e-n-d-e. Det speedede nu ikke processen synderligt op; det er hele otte år siden forgængeren 'We Were Dead Before the Ship Even Sank' udkom, og først lige før jul kunne de endelig offentliggøre en releasedate på den nye plade, der udkommer om en lille måneds tid. Straks begyndte jeg at drømme om en ny koncertdato, men be careful what you wish for - i går blev de offentliggjort til Tinderbox-festivalen i Odense. Fucking TINDERBOX?!? Her skal de spille side om side med Robbie Williams, Calvin Harris og D-A-D, og det er så vanvittigt uforståeligt for mig, hvorfor de ikke bare spiller en koncert på Vega ligesom alle andre normale rockbands. Nu bliver jeg nødt til at købe en svinedyr endagsbillet til en festival, jeg havde svoret jeg aldrig ville besøge, og så kan jeg ellers ryste i bukserne fra nu af og helt til juni, fordi de sagtens kunne finde på at aflyse igen. En aflysning vil betyde, at jeg kommer til at betale næsten tusind kroner for at se en Prodigy-koncert i Odense, og det er jeg IKKE parat til. Men hey! Jeg skal endelig se Modest Mouse igen! Og den nye plade lover rigtig godt, se bare den fantastiske video til den lige så fantastiske single Coyote:

   

2 kommentarer:

  1. Indrøm at du ville synge med på firestarter;)

    SvarSlet
  2. Dét ville jeg! Det skal der slet ikke herske nogen tvivl om - jeg vil faktisk ret gerne se Prodigy. Jeg har bare ikke lyst til at give 1000 kroner for det. :)

    SvarSlet