søndag den 22. marts 2015

friends don't waste wine when there's words to sell

Jeg har ikke rigtig kunnet finde en indgangsvinkel på at fortælle om at fylde tredive, for jeg har altid syntes det var lidt fjollet når folk flippede helt ud over at nå den skillelinje. Age is just a number, man!  Men den sidste uges tid er der alligevel begyndt at snige sig nogle tanker ind på mig, der har et lille strejf af panik over sig, og jeg tager mig selv i at være overdrevet dramatisk hele tiden - i dag er det f.eks. min sidste søndag i tyverne. Jeg kan heller ikke helt finde ud af, om min ubeslutsomme tilgang til min fremtid med ét slag går fra at være okay til at være ussel, men jeg har under ingen omstændigheder tænkt mig at klippe mit hår kort, selvom man tilsyneladende ikke må være langhåret, når man er over tredive. Jeg må åbenbart heller ikke gå i t-shirts med print længere, men i så fald ville jeg skulle kassere halvdelen af min garderobe, så de der aldersracisme-lister kan shut it. Men overordnet set har jeg faktisk været lidt mere ambivalent omkring min fødselsdag end jeg troede jeg ville være - lige indtil min fødselsdagsfest i går aftes, altså, og nu har jeg det fint med at fylde rundt på tirsdag. 
Jeg har nemlig de mest fantastiske, betænksomme, sjove og festlige venner i mit liv, og i går var de fleste af dem samlet i vores lejlighed til hygge og dans. Der var dybfølte snakke, røverhistorier, britpop en masse, fyldte askebægre og øl på gulvet, og jeg havde verdens bedste aften. De sidste gæster gik ved femtiden i morges, og jeg var så glad og tilfreds (og fuld) at jeg ikke kunne sove, så jeg tændte for musikken igen, så solopgangen og begyndte at rydde op. Bedste beslutning ever! Dét var jeg glad for, da jeg vågnede i formiddags, og nu mangler jeg bare at vaske gulvet. Det kunne være virkelig fedt at få gjort i dag, da det ikke er en aktivitet jeg har behov for at beskæftige mig med på min faktiske fødselsdag på tirsdag, men lad os nu se. Jeg skal jo også lige have en lur. Billederne fra festen er ikke blog-egnede i hverken kvalitet eller indhold, så derfor får I et glimt af den overvældende samling gaver jeg fik skrabet til mig i går - de er alle sammen så fine og personlige at jeg har tudet lidt over det i dag. Jeg kan ikke afvise, at mine tømmermænd også har indflydelse på mit følsomme (men meget glade!) humør, men jeg er da heldig at have så gode venner, der kender mig så godt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar