onsdag den 4. marts 2015

it's nothing much to shout about

Jimmy har været skyld i et virkelig awkward moment i dag. I går aftes fik jeg den fantastiske ide at løfte ham op med den ene arm, imens jeg fandt nogle snacks frem til ham med den anden - men Jimmy hader at blive løftet, og han kradsede mig ret meget i sit forsøg på at komme ned. Jeg fik en halvstor flænge på mit bryst, men tænkte ikke mere over det, da livet som katteejer medfører nogle rifter her og der. I morges besøgte jeg min læge til en depressionsopfølgning, hvor vi kunne konkludere, at det går rigtig godt, og derefter ville hun lige vise mig, hvordan man tjekker sine bryster for knuder. Vi har gennem tiden snakket en del om selvskade, som jeg var alt for bekendt med for nogle år siden (mange, efterhånden), og det virkede bare helt åndssvagt, at jeg nu stod foran hende med en kæmpe flænge på brystet. Det var heldigvis ret tydeligt, at det er Jimmys værk, og min læge har også selv katte (og hunde og heste!) og kendte alt til de forrædderiske kløer, så vi kunne godt grine af det. Jimmy selv virker helt uberørt af situationen og ligger i en papkasse i sofaen ved siden af mig lige nu.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar