søndag den 1. marts 2015

my mouth is just a mesh of drool

Når jeg bedømmer chips bruger jeg Pringles-skalaen, der går fra nul Pringles-rør til ti, da netop den grønne Pringles-variant er en af mine absolutte favoritter blandt alverdens lækre chips. Det er lidt tåbeligt, at jeg ikke har anmeldt selve moderchipsene noget før, men nu har jeg lavet dette indlæg dedikeret til tre af mine all-time yndlingschips, og jeg starter med de ikoniske formede Pringles. De har en helt særlig plads i mit hjerte, og selvom det måske er en smule sørgeligt, vil mange af mine venner kunne udpege dem som 'mine' chips (og jeg har også en helt særlig måde at spise dem på, men det er for klamt til at fortælle mere om på bloggen). Jeg lærte at elske Pringles på de tyske motorveje for mange år siden, og de er den perfekte bilsnack, som jeg nu altid spiser mindst ét rør af på vores sommerferiekøreture. 

Egentlig kan jeg bedre lide tanken om 'ægte' kartoffelskiver i stedet for disse kunstige støbninger lavet af kartoffelmasse (Pringles består af omkring 42% kartoffel), men de smager bare så usandsynligt godt og kan i kraft af deres udformning have store mængder lækkert pulver på sig.  Alt i alt ender jeg, selvfølgelig, på ti ud af ti pringlesrør.   
En anden af mine favoritter er også en klassiker i mange andre hjem - nemlig Kims Ostepops. Det er jo strengt taget ikke en kartoffelsnack, men på den anden side husker jeg ikke at have skrevet noget sted at andre snacks er udelukket fra testen, så her er en lille hyldest til en af de allerbedste majsbaserede (det skriver de på hjemmesiden!) snacks. Da jeg var yngre og ikke kunne fordrage ost, var de mine hadesnacks, men de seneste ti år har jeg virkelig fået øjnene på for deres genialitet. Der er ikke noget bedre end at proppe munden med de små lækkerier, og de opnår også topkarakteren på ti ud af ti pringlesrør. 
Jimmy hjalp med fotograferingen af produkterne til anmeldelse. Han forstod vigtigheden i projektet og forsøgte hele tiden at ændre på opstillingen af poserne, så jeg kunne fotografere dem fra en anden - og ifølge ham bedre - vinkel. 
Sidste pose i denne æresrunde er en anden Sour Cream & Onion-variant - og de er ligesom de lækre ostepops fra mit yndlingsmærke Kims. Jeg har stillet planten op for dramatisk effekt, da chipsene er SÅ gode, at de fortjener lidt ekstra lir. De har den perfekte tykkelse, de ligner chipsene på billedet, og de er smækfyldt med en krydderiblanding der er noget grovere end Pringles, men mindst lige så god.  Jeg tør ikke helt tænke på, hvor mange poser chips jeg har spist i mit snart tredive-årige liv (det er mange), men denne grønne pose har nok udgjort i hvert fald en trediedel af dem. Sammen med de traditionelle franske kartofler fra Taffel (der egentlig også fortjener en plads her) er det dem, jeg husker bedst fra min barndom, og min ældgamle favorit får naturligvis også karakteren ti ud af ti pringlesrør. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar