tirsdag den 10. marts 2015

when your eyes were alive and awake

I dag er det min mormors fødselsdag. Hun døde for fjorten år siden, og det var et hårdt slag for min mor, der var ret påvirket af det længe efter. Et eller andet sted tror jeg faktisk ikke, at hun nogensinde kom rigtigt over det, selvom det selvfølgelig blev lettere med tiden - men hun ville nok også have haft godt af at gå i en sorggruppe. Jeg tror faktisk stadig, at der inde i et skab står nogle poser med min mormors gamle billeder, som min mor aldrig nænnede at gå igennem. Jeg har det helt omvendt. Jeg vil gerne se på så mange familiebilleder som muligt så ofte som jeg kan - især fordi der er SÅ mange fine imellem, da min morfar var en ivrig og dygtig fotograf. (Her er lidt flere, som han af gode grunde ikke har taget, da han selv er med på dem). Jeg håber sådan, at min mor og hendes forældre er blevet genforenet et sted, og i disse dage savner jeg dem lidt ekstra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar