onsdag den 29. april 2015

I'm feeling like an afterthought


Weekenden fortsatte i samme gode spor som resten af ugen - fraregnet de næsten elleve forfærdelige timers transport frem og tilbage til konfirmation i Skive. Det var meget fedt at betale ingenting for togturen med orange-billetter, men fremover vil jeg hellere betale de horrible overpriser det koster at sidde i fred og ro - og køre direkte. Jeg var IKKE fan af at sidde ved siden af en pludrende baby fra Odense til Århus. Endnu mindre fan af at sidde ved siden af storsnorkende, ildelugtende, beruset mand den anden vej fra Vejle til København. Allermindst fan af at vente på Langå station i tre kvarter søndag aften klokken halv elleve.

Men det var en fin konfirmation. Vi var ikke mere end et par og tyve mennesker, så der var plads i en udestue hos min kærestes søster, og det hele var ganske uformelt og hyggeligt. Jeg bondede med min kærestes syv-årige nevø*, der knuselskede mig, da han fandt ud af jeg godt kunne lide og ved ret meget om dyr. Hans tolvårige storebror gav mig komplimentet: 'Du er ret god til børn, Tine', og det kan jeg med fuldstændig sikkerhed i stemmen sige, at der aldrig er nogen der har sagt til mig før. 

*Kan jeg nogensinde kalde ham min nevø? Jeg har snart været sammen med min kæreste i otte år; jeg tror ikke, at jeg nogensinde skal giftes, og så bliver jeg åbenbart aldrig tante, eller hvad? Min fasters kæreste har altid netop 'bare' været min fasters kæreste - og ikke min onkel - selvom de var kærester inden jeg overhovedet var født. Det gør mig ikke noget, men er det ikke lidt underligt?

Billederne er tydeligvis ikke relaterede til indlægget, men selvom konfirmanden i søndags var den fineste af dem alle, tror jeg ikke hun ville bryde sig om at komme på bloggen. I stedet får I lidt blå himmel og et bevis på, at vi forlængst er blevet færdige med puslespillet. Denne uge er i øvrigt også startet fint, hvis nogen skulle være nysgerrige.  

5 kommentarer:

  1. Det er altså et herligt kort i puslespillet. Meget stimulerende for fantasien og rejselysen. Man drages mod Amerikansk Samoa, Papua Ny Guinea og Madagascar.

    SvarSlet
  2. Ja, det er et superfedt kort. Vi har virkelig hygget os med at lægge puslespillet og planlægge semi-urealistiske drømmerejser. Når vi fandt en brik med en lille (for os) ukendt ø, slog vi den op på nettet og kiggede på smukke billeder fra et sted, vi slet ikke anede eksisterede.

    SvarSlet
  3. Dejligt med en hyggelig familiesammenkomst - og skønt at hører, at lyset vender din vej, netop som det skal og bør sig :D
    Luft under vingerne, trods knap så herligt togselskab duer - og komplimenter fra 12 årige er sgu også værd at samle på, det er ikke en alder, hvor de nemt falder af B-)

    -Anne

    SvarSlet
  4. Hehe kan lige forestille mig en lidt bedrevidende og gammelklog 12 årig sige det ;)

    SvarSlet
  5. Anne, du har helt ret - det var overvejende en rigtig dejlig weekend, lige hvad jeg havde brug for.

    Mette, ja, præcis! Han er mega sød (det er ham, der er sindssygt dygtig til alt), men også liiiiidt bedrevidende. ;)

    SvarSlet