onsdag den 6. maj 2015

I went there again for old time's sake

I dag er jeg blevet nyforelsket i Amager. Jeg startede min fridag med et besøg hos lægen, hvor vi aftalte yderligere nedtrapning af min medicin, og da jeg kom udenfor, skinnede solen fra en skyfri himmel og gjorde mig glad for at være stået tidligt op. Jeg havde ikke andre planer end en uhyrlig opvask, som jeg i skrivende stund er halvvejs med, så jeg endte med at cykle rundt på Amager i to timer og nyde foråret. Måske er det bare fordi jeg ikke er vokset op i København, men jeg forstår virkelig ikke hadet og latterliggørelsen af Amager, der er så mangfoldig, skøn og rig på natur. Jeg kan helt uden ironi i stemmen sige, at jeg synes det er det bedste sted at bo i København, og jeg er virkelig glad for at bo her.   
Dengang jeg studerede, havde jeg lidt mere tid at gøre med, og jeg var hundelufter for de dejligste og skøreste hunde et par gange om ugen. Først var der mine favoritter Enrico og Ehya - Ehya, den smukke border collie, og Enrico, der var et besynderligt, mexicansk gadekryds med en begivenhedsrig fortid. Jeg passede dem også i weekender og miniferier, og det var SÅ skønt. Efter et par år flyttede de ud på en gård på Møn, og selvom jeg stadig savner dem, var det helt klart det bedste for energibomben Ehya og den mistroiske Enrico. Ozzy og Bailey fulgte efter, men jeg fik aldrig helt det samme bånd med dem, og snart havde jeg heller ikke tid.

I hvert fald har jeg travet meget af det østlige Amager rundt med de her hunde, og jeg elsker villakvartererne med de smukke, gamle huse og vildtvoksende haver. På min cykeltur i dag genfandt jeg noget af magien i området mellem Amagerbrogade og Amager Strand, og jeg kunne ikke lade være med at drømme lidt om selv at have et lille hus og en have. Det behøver slet ikke være så stort og fint som dem på billederne (som jeg ikke helt ved, om det er god stil at vise - men det er jo kun fordi jeg synes, at de er vildt flotte!); faktisk ville vi sagtens kunne nøjes med én etage - og selvom det ikke kommer til at ske (så skal der da virkelig ske noget på jobfronten), er det en fin drøm at gemme på.
Jeg cyklede hen til Steiner-skolen, over metrobroen og ned til strandparken og spiste en kæmpestor is til morgenmad, hvilket var en perfekt beslutning. Strandparken er en anden ting, jeg elsker ved Amager; jeg havde hundene med herned hele tiden, og jeg håber at jeg kan tage mig sammen til at komme lidt mere i vandet i år.   

4 kommentarer:

  1. Morgenmadsis er sgu et skønt sommerkoncept, fedt - og kæft nogle lækre fotos!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Hold op nogle smukke billeder du har taget Tine! Jeg glæder mig til at vise dig lidt rundt i Odense, det kan være at du også falder pladask for byen som mig :-D

    SvarSlet
  3. Lige om lidt: Amager4ever! Yay!

    SvarSlet
  4. Ej, jeg har helt glemt at svare på jeres søde kommentarer. :(

    Anne, tusind tak. Det var årets første is - og så virkede det jo meget passende at spise den til morgenmad også. :)

    Sine, mange tak! Jeg glæder mig også til at se Odense. Det er godt nok mange år siden jeg har været der.

    Pille, yay! Og vi bliver næsten-naboer!

    SvarSlet