onsdag den 20. maj 2015

I'm short a foot or two from proud

Jeg har haft ret travlt på arbejdet den sidste tid, men der har også været plads til at fjolle lidt med mine kollegaer og grimme solskærme. Efter en kort arbejdsdag i morgen tager jeg til Jylland og besøger min far og min søster, for det er alt for længe siden jeg har set dem. Måske skal jeg prøve at ride på min søsters hest.  I næste uge  flyver vi til Barcelona - og om præcis otte dage står jeg med en kold øl i hånden og hører Battles ved Heineken-scenen, så jeg har altså et par gode uger foran mig.    
Jeg er også kommet forbi et par ting, der er pæne i al deres tristhed. Hvorfor blomstrer træerne i så kort tid? Og en skraldespand er vel bare lidt trist i sig selv, men den her er alligevel nok den flotteste, jeg nogensinde har set. Den er selvfølgelig at finde på min cykelrute tværs over Christiania.  
Jeg er så småt begyndt at pakke til Barcelona, og jeg har i den forbindelse ledt lidt efter et net jeg købte til den sidste Primavera Festival jeg var til, hvor jeg også så Battles - og jeg har undervejs i processen indset, at jeg har et problem. Jeg har nævnt det før, men jeg har helt klart for mange net. Man kan måske ane, hvor mange der gemmer sig bag de forreste, men det er ikke engang dem alle - jeg har FLERE. Øjeblikkeligt indkøbsstop! (Med mindre jeg finder et meget pænt et til festivalen...) 

2 kommentarer:

  1. Det er da mega fedt at samle på net - det er da super smart og anvendeligt! Og i hvert fald mere praktisk end kander i loftet (hvor fedt det end ser ud) :D

    SvarSlet
  2. Haha, tak - jeg er glad for at få lidt moralsk opbakning, og du har selvfølgelig ret i, at det er mere praktisk end kander i loftet. Desværre er net langt, langt fra det eneste jeg samler på, og det er ikke det hele, der er lige praktisk.

    SvarSlet