mandag den 22. juni 2015

I carved your name with a heart up above

I dag er det min mors fødselsdag! Hun ville være fyldt 58 år, men nåede altså kun at blive 55 år gammel. Jeg havde lovet min far, at jeg ikke ville svælge i sorgen i dag, så det har jeg ladet være med - og lysten til det har heldigvis heller ikke været der. Til gengæld har jeg kigget på gamle feriebilleder og spist en Magnum Mandel til ære for hende. Min mor har fejret utallige fødselsdage på de tyske motorveje på vej mod feriedestinationer i Italien, Frankrig og Tyskland, for skolernes sommerferie startede altid lige deromkring, og det var altid der, vi kørte på ferie. En dag som i dag er det ekstra rart at have alle de billeder og gode minder at kigge tilbage på, og især på vores sommerferier har min far været ivrig med kameraet og har dokumenteret alle hyggestunderne - her en frokostpause med rød saftevand i en tysk skov. Det er længe siden jeg har skrevet om min mor, og det bliver heller ikke i dag, for i dag vil jeg bare gerne mindes og savne uden at sørge. Tillykke med fødselsdagen, elskede mor. 

2 kommentarer: