søndag den 28. juni 2015

my thoughts were so loud I couldn't hear my mouth

I fredags var det endelig blevet tid til at se Modest Mouse i Odense, og selvom jeg mildest talt har været skeptisk over for Tinderbox, deres program og uheldige kommunikation, endte det med at blive en virkelig god oplevelse. Eftermiddagen startede ellers dårligt, da jeg efter at være ankommet til Odense måtte vente i en lille time på en shuttle-bus - sammen med flere hundrede andre mennesker. Jeg var forberedt på at blive skuffet over resten af festivalen også, men jeg har faktisk ikke noget negativt at sige om den overhovedet (ud over verdens dårligste fejlbookning af Modest Mouse), for alting fungerede bare.
Festivalområdet var midt i Tusindårsskoven syd for Odense, og der var virkelig god plads til de nogle-og-tyve tusinde gæster, hvilket er noget af det allervigtigste for mig, og grunden til at jeg aldrig blev glad for Northside. De korte ventetider ved toiletter og madboder trak virkelig også op, og scenerne var fine - selvom der var aaalt for langt fra scene til publikum i det gule telt, hvor Modest Mouse spillede. 
Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne sige, at Modest Mouse-koncerten var alle 2000 kr. (med transport) og otte års ventetid værd, men det blev aldrig den fantastiske koncert, jeg havde drømt om. Isaac Brock med band plus det løse (der var ni(!) mennesker på scenen. Det var fire-fem for mange) var helt ærligt lidt uengagerede, lyden var mudret, og publikum var totalt fraværende - de hujede kun lidt under Float On og Dashboard, og det var så tydeligt, at bandet skulle have spillet i Vega i stedet for. Efter ni numre og præcis tre kvarter, der normalt er det aftalte minimum for en koncert, gik de af scenen og kom ikke tilbage, og det var nok det største antiklimaks jeg har oplevet i år. Især fordi de spillede fucking ATTEN numre dagen efter i Sverige..! Livet som Modest Mouse-fan er ofte fyldt med skuffelser, men jeg har lært at være taknemmelig for hvad jeg får, og det var i det mindste nogle killer-versioner af The World At Large og A Different City. Jeg elsker stadig Modest Mouse betingelsesløst, men de gør det godt nok ikke nemt. 
Resten af aftenen gik jeg rundt og udforskede de forskellige områder. DJ-scenen Magicbox lå gemt bag en række træer ved to swimmingpools, og der var virkelig en helt magisk stemning. Jeg hørte Robin Schulz, som jeg overhovedet ikke kendte inden, og selvom jeg altså ikke kan kalde det en koncert, var det superfedt. Noget af det samme gjorde sig gældende for Major Lazer, der fyrede den totalt af, og jeg smilede hele showet igennem, fordi det var så fedt. Men I får mig som sagt ikke til at kalde det en koncert - der er jeg ret enig med Soundvenues anmelder. Bagefter spillede Prodigy, hvilket også var virkelig godt, og publikum reagerede helt klart mere positivt på de store, elektroniske navne end på gamle indiebands fra Washington. 
Jeg håber, at Tinderbox næste år har en mere rød tråd i deres program. Jeg drømmer selvfølgelig om et program som Primaveras, men det er nok mere sandsynligt, at de bliver endnu mere mainstream, og det er også helt okay. De skal bare lade være med at booke navne, der stikker helt ud, for det er lidt fejt at lokke folk (som mig og resten af første række til Modest Mouse-koncerten) til på den måde. På grund af den musikalske profil kommer jeg nok ikke tilbage til Tinderbox, men jeg synes faktisk, at det var en rigtig fin festival, der har fortjent at overleve de første, svære år. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar