torsdag den 18. juni 2015

opinions were like kittens, I was giving them away

I dag skal vi stemme, og det er næsten helt ulideligt spændende! Jeg har aldrig før været så meget i tvivl om, hvor jeg skulle sætte mit kryds, og det har virkelig været mærkeligt for mig. I mine unge dage var jeg i en kort periode formand for SFU i Randers (helt ærligt mest fordi jeg var den eneste over atten; reelt var det en langhåret, idealistisk 14-årig Kasper Fuhr, der styrede showet), og SF har altid været mit parti. For tolv år siden i Randers var Enhedslisten ikke et reelt alternativ - 'deres' ungdomsafdeling Socialistisk Ungdomsfront var fyldt med alle de lalleglade, hashrygende hippier fra Paderup Gymnasium, der ikke - ligesom os i SFU fra Randers Statsskole - havde nogle seriøse bud på, hvordan vi skulle ændre verden. For dét skulle vi. Jeg har siddet i et lille bur på Rådhustorvet i Randers for at gøre opmærksom på Guantanamo-fangernes forhold, og jeg har taget den lange tur til København for at demonstrere mod Danmarks deltagelse i Irak-krigen, og jeg havde denne plakat hængende på min dør.

Man siger, at man bliver mere midtersøgende politisk når man bliver ældre. Det omvendte har faktisk været tilfældet for mig, selvom man måske godt kan argumentere for, at SFU lå et sted mellem SF og Enhedslisten. Det, der i Randers virkede utopisk, virker i København (for det meste) både plausibelt og fornuftigt, og langt størstedelen af min omgangskreds stemmer Enhedslisten uden at blinke. Samtidig kan jeg ikke helt genkende mig selv i SF længere. Det er vemodigt for mig, for selvom jeg overhovedet ikke er politisk aktiv nu, har jeg haft nogle fantastiske oplevelser med SFU og mødt nogle skønne mennesker.  Jeg har slet ikke kunnet forestille mig at sætte krydset et andet sted end ved SF, men det er sket i dag. 

Men for det ikke skal være løgn, har jeg også været i tvivl om, hvor det så skulle sættes. Ind fra højre (okay, forkert ordvalg i denne sammenhæng) kom nemlig Alternativet og Uffe Elbæk, der gav mig en high-five, da jeg cyklede over Knippelsbro i går. Jeg synes virkelig, at de virker fornuftige og interessante, og selvom det måske ikke er realistisk at få alle deres forslag gennemført, er det fedt med et parti, der kan hjælpe med at trække landet i en grønnere retning. I går troede jeg, at jeg ville stemme på Alternativet - men som billedet måske antyder, endte jeg med et kryds ud for Johanne. 

Jeg har ikke noget problem med at tale åbent om, hvad jeg stemmer på. Det er også helt okay, at man ikke har lyst til at snakke om det, men det er altså ikke et kryds på en stemmeseddel, der bestemmer mit indtryk af en person, og jeg håber selvfølgelig heller ikke, at I synes mindre om mig nu. :) En af mine gode venner stemmer (eller har stemt, i hvert fald) Liberal Alliance, og selvom de i mine øjne kæmper med Dansk Folkeparti om at være det mest skadelige parti for Danmark overhovedet, ændrer det jo ikke noget i mit forhold til min ven. På min arbejdsplads er stort set alle partier repræsenteret (I heard it through the grapevines in the frokoststue), men derfor kan vi altså godt snakke sammen alligevel. Det er straks værre med dem, der ikke stemmer, haha! En blank stemme er også en stemme! Godt valg til jer alle!  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar