lørdag den 4. juli 2015

the last thing we need is to miss

Dette sidste halve år har jeg virkelig genopdaget glæden ved musik - flere af mine gamle favoritter har udgivet nyt, og jeg har været til en lang perlerække af gode koncerter og festivaler. Min Last.FM er også spækket med navne jeg har set live (og et par stykker, hvor det af gode grunde ikke har været muligt), og som jeg har lyttet ivrigt til inden koncerterne og dyrket bagefter. Der er også flyttet et par nye, smukke plader ind med Hookworms og Pharmakon, og især førstnævnte har virkelig været en højdespringer på min liste over antal afspilninger. Jeg forudser, at listen ikke ændrer sig synderligt de næste par måneder, selvom HEALTH nok rykker et par pladser op, når deres nye plade 'Death Magic' udkommer om en måneds tid - og så har jeg lagt Modest Mouse lidt på is, men lad os nu se, hvor længe dét holder.  

4 kommentarer:

  1. Åh, der er intet som at kunne krydse af samler listen - og at vente på, at noget nyt udkommer, hvis det er tilfældet :D Åh, og åbne pakkeposten ikke mindst, hvis det skal bestilles.

    - Anne

    SvarSlet
  2. Lige præcis, Anne - jeg prøver sådan at skære lidt ned på nyindkøb, men følelsen af at stille det nye på plads i samlingen er bare helt enestående. :)

    SvarSlet
  3. Jeg sidder her på arbejdet og lytter til Waxahatchee 'Ivy Tripp'-albummet. Det er fremragende, meget 90'er agtigt på den gode måde.

    Tror i den forbindelse at du vil sætte pris på Wolf Alice 'Moaning Lisa Smile': https://www.youtube.com/watch?v=z71df68qLp0

    SvarSlet
  4. Det er nemlig et fremragende album! Og MEGET halvfemser - måske ville jeg slet ikke kunne lide det, hvis det rent faktisk VAR fra halvfemserne, hehe. Desværre var Waxahatchee lidt skuffende live, men pladen er jeg stadig glad for. Wolf Alice lyder interessant - jeg tjekker dem ud, når jeg vender hjem fra Tyskland. Tak!

    SvarSlet