fredag den 31. juli 2015

the whole world began to ring

I Baden-Württemberg ligger et uendelig fint lille vulkanområde - nemlig Kaiserstuhl, hvor man med hjælp fra det subtropiske klima laver noget fremragende hvidvin. Vi kørte dertil på feriens allervarmeste aften, og det var umuligt at forestille sig, at der ligger sne om vinteren, men det gør der. Selvom jeg kan blive så frygteligt vinterdeprimeret, elsker jeg at mærke årstidernes skiften, og i Danmark kan det hele blive gråt i gråt liiiige ofte nok - men det sydlige Tyskland er lige noget for mig. Vi købte et par flasker med hjem til hygge på balkonen, og jeg blev helt forfalden til sådan et glas kølig aftenhvidvin. 
Om en times tid bliver Jimmy overfaldet med nus og farvelkys, inden vi lukker døren bag os og sætter kurs mod lufthavnen. Lige før midnat lander vi i Dublin, og den næste uges tid skal min kæreste og jeg og fire af vores venner køre ned af Irlands vestkyst i en lejet minibus.Computeren bliver hjemme denne gang, men jeg poster nok et billede eller to på min instagram-profil - og I må nok forberede jer på at blive spammet med endnu flere feriebilleder, når jeg kommer hjem igen.  

3 kommentarer:

  1. Hurra for spam - og lækker vin!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Smukke Muddi og smukke søs <3

    SvarSlet
  3. Anne, det er godt at høre, at I ikke er helt mættede af feriebilleder endnu! :)

    Mette, taaaaak. Den pæne baggrund gør det lidt nemmere. :)

    SvarSlet