torsdag den 20. august 2015

it's bound to be less boring than today

Jeg har været væk lidt. Den sidste uges tid er blevet brugt på arbejdet, og mine aftener er gået med at nyde sommeren, der heldigvis har gjort et midlertidigt comeback. Jeg har været ved stranden, drukket et par øl, set gode venner og spist sushi, is og jordbær, men i dag efter arbejde havde jeg dog en date med en gigantisk opvask. Fem kvarter tog det. Fem kvarter ud af de fire timer jeg har om aftenen, inden jeg skal i seng igen. I det mindste kunne jeg bagefter se Brøndby få seriøse tæsk i kvalifikationen til Europa League, og så blev jeg glad igen. Nu er jeg så træt, at jeg vist ikke orker andet end et afsnit af True Detective, og så vil jeg glæde mig til weekenden, der byder på mere god venindehygge og forhåbentlig stadig sommervejr. 

PS. Billederne er (selvfølgelig) fra Irland. Det kommer de nok til at være et godt stykke tid endnu... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar