mandag den 31. august 2015

this is the part of me that needs medication

Nu har professor Peter Gøtzsche igen udtalt sig om brugen af medicin til behandling af psykiske sygdomme, og han er mildest talt ikke fan. Kort fortalt vil han reducere medicinforbruget med svimlende 98%, og han vil kun medicinere kortvarigt ved akutte, voldsomme psykoser. Jeg synes også, at det lyder voldsomt, at 440.000 danskere i 2013 tog medicin mod psykiske lidelser, og jeg er for så vidt enig i, at der skal mere fokus på psykoterapi, men hvis jeg nu tager udgangspunkt i min egen situation, kunne jeg ikke være mere imod hans forslag. 

Jeg fik en svær depression i foråret 2008. Den havde været længe undervejs og havde fået lov til at vokse sig aaalt for stor og voldsom, så da jeg endelig blev sygemeldt, havde jeg virkelig ramt bunden. Min daværende læge sendte mig til en anerkendt psykiater, der begyndte at give mig medicin i helt vanvittige doser. Vores konsultationer varede sjældent mere end tre minutter - hvis jeg havde det skidt, fik jeg mere medicin, og hvis jeg havde det okay, blev vi på samme niveau. Når jeg ser tilbage på det i dag, var det måske ikke den perfekte løsning, men på den anden side var jeg så skidt på det tidspunkt, at jeg ikke ville have haft gavn af samtaleterapi. Det fik jeg senere, da jeg om efteråret startede i gruppeterapi - en helt utrolig positiv oplevelse, der sammen med medicinen virkelig battede.

En uventet gevinst ved den antidepressive medicin var, at den stort set fjernede alle mine tvangstanker. Selvom jeg var i behandling for en depression, blev det samtidig konstateret at jeg har OCD (og nok har haft det, siden jeg var barn), hvilket mange forbinder med sygelig ordenssans og noget med at tælle - men det er så meget mere end det. Selvom min fornuft forsøgte at overbevise mig om det modsatte, kunne jeg ikke slippe tankerne om, at jeg med mine handlinger f.eks. kunne have indflydelse på fodboldresultater eller forhindre ulykker flere hundrede kilometer væk, og jeg kunne til tider næsten ikke være i mit eget hoved. I løbet af de sidste mange år har jeg også fået en række 'kognitive redskaber' til at skubbe tankerne væk, når de dukker op - men jeg vil helt ærligt hellere tage noget medicin, og så helt slippe for tanken om, at der sker noget med min familie, hvis jeg drikker forkert af mit vandglas. Jeg har stadig nogle tvangstanker ind imellem - især hvis jeg er lidt presset - men jeg har ikke længere deciderede katastrofetanker, hvilket er en ubeskrivelig lettelse. 

Da jeg flyttede sammen med min kæreste og stoppede i gruppen, overgik jeg til min nuværende læge. Jeg er vild med hende! Hun er enormt medfølende, men siger også tingene som de er, og hun har været god til lige at ruske op i mig, når det var dét, jeg havde brug for; god til at trøste, når det ikke gik så godt - og hun har virket oprigtig glad på mine vegne efter jeg har fået det bedre. Hun var ret overrasket over at se min meget høje dosis medicin, og vi begyndte laaaaangsomt nedtrapningen. Medicin er godt, men der er ingen grund til at tage for meget. Det hele har foregået i mit tempo, om vinteren holder vi pause - og nogle gange er forskellen på doserne så små, at de kun er symbolske, men jeg er i dag depressionsfri og nede på en femtedel af den medicinmængde, jeg startede på i 2008. Hvis det står til mig, bliver jeg på dette niveau. 

Jeg har læst en del om medicinsk behandling af OCD, hvilket virker på mange - og helt klart på mig. De fleste studier peger på, at man skal tage en vis dosis før man mærker effekten - og den dosis er jeg på nu. Jeg har stort set ingen bivirkninger; jeg tog en del på i starten af forløbet, men det er mange år siden nu. Måske har jeg også behov for at sove lidt mere end gennemsnittet, men det er altså ikke noget særligt, og helt klart det værd. Jeg ved godt, at medicin ikke er løsningen for alle, men det er helt sikkert løsningen for mig. 

Det her blev langt, men det er et emne, der betyder meget for mig, og jeg synes heller ikke det egnede sig til at blive delt op i flere indlæg. Selvom jeg ellers havde den perfekte titel til anden del; nemlig 'that's a pill that you've got to take' fra et Xiu Xiu-nummer. 

6 kommentarer:

  1. Den læge er bare en spade, der ikke ved hvad han snakker om. Det er vi jo begge tydelige eksempler på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Jeg kunne også sagtens have brugt dig i mit eksempel, for der er effekten næsten endnu mere tydelig.

      Slet
  2. Var lidt rystet over hans indlæg, der er virkelig mange som har brug for sin medicin. Synes at han bagatelliserer behovet for nogle kan have brug for medicinsk behandling gennem en periode. Men der skal helt sikkert mere fokus på hvordan man kan få hjulpet alle de personer som har behov for terapi. Jeg skal selv til noget udredning en gang i næste uge, er lidt spændt på det. har desværre gået for lang tid og fået lov til at passe mig selv. Men er heldigvis ikke så stresset mere. Det hjælper meget at få sovet ordentligt har jeg fundet ud af.
    Savner sådan vores lange gåture og snak. Må snart få arrangeret en københavnertur :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er SÅ enig i, at der skal mere samtale og mere opfølgning til. I nogle tilfælde fungerer det bare bedst i kombination med medicin. Jeg er ked af at høre, at du har haft det lidt skidt den sidste tid. Jeg håber, at der kommer noget godt ud af din udredning.
      Jeg savner også at snakke med dig. Jeg vil jo også gerne til Odense igen snart - jeg synes bare, det er lidt svært at finde tiden i øjeblikket. Måske er vi heldige, at jeg er hjemme næste gang du kommer til København. :)

      Slet