fredag den 11. september 2015

rewrite history to suit our needs

Jeg har flere gange taget tilløb til at skrive noget om flygtningekatastrofen, men jeg har ikke fået det gjort, for det meste er alligevel blevet sagt af både kloge og mindre kloge mennesker, og alle holdninger er på bordet. Jeg ved ikke, hvordan det er hos jer, men hos mig og i min omgangskreds, på mit arbejde og i mit facebook-feed bliver der ikke snakket om andet end flygtninge - på godt og ondt. Nu kommer jeg så alligevel med et lille pip, der godt nok ikke bringer noget nyt til sagen - men jeg har vist brug for lige at nævne det. 

Der er nok ikke så mange, der er i tvivl om hvor jeg står i hele denne debat, der er så svær, voldsom og polariserende. Og det er næsten dét, jeg har det allersværest med - at jeg ufrivilligt ser nye sider af folk i mit liv, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med denne nye viden. Jeg vælger at tro, at vi alle ønsker at hjælpe mennesker i nød - vi har bare vidt forskellige holdninger til, hvordan det skal gøres, og hvor, hvor mange, hvor længe og hvordan vi skal hjælpe dem. Jeg kender heller ikke den ultimative løsning, og jeg prøver virkelig ikke at sidde og pudse min glorie, for jeg har bare siddet på min flade og sendt likes afsted - men jeg kan bare næsten ikke holde ud at høre på flere mennesker, der er gennemsyrede af had. 

Der er naturligvis flere grader af uenighed, og det er altså ikke sådan at jeg slår hånden af folk, fordi de har en anden holdning end mig. Men filmen knækker, når folk bliver for ekstreme. Det er stadig helt ufatteligt for mig, at en voksen mand kan finde på at spytte på mennesker på flugt - og da jeg så en joke om den druknede syriske dreng i mit feed, slettede jeg personen øjeblikkeligt. Dialogen og debatten er vigtig, men jeg tror simpelthen ikke på, at jeg kan ændre en det grundlæggende livssyn hos en gammel skolekammerat (som jeg ikke har talt med i femten år) i en kommentartråd på facebook, og hadet påvirker mig så meget, at jeg hellere vil slippe for at kigge på det. 

Hvordan lader man være med at hade folk, der hader? Anne Bredahl skriver altid klogt og godt, og hun har skrevet et brev til et hademenneske, der virkelig sætter ord på mange af de ting, jeg tumler med i disse dage. 

2 kommentarer:

  1. Jeg bliver også gang på gang forbløffet og ked af det over folks opførsel og deres mangel på empati.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver bedre til at tackle det hver dag, men jeg bliver stadig bare så overrasket, når folk ud af det blå flasher deres fremmedhad. :S

      Slet