onsdag den 2. september 2015

what direction should we choose

At besøge min far og søster i sidste uge var præcis lige så afstressende og dejligt, som jeg havde håbet på. Jeg havde egentlig planer om at påbegynde Den Helt Store Oprydning på mit gamle værelse, for der er SÅ meget gammelt ragelse, der bare står og samler støv (her kigger jeg særligt på dig, samling af flere hundrede kilo grimme lerfigurer, som min søster og jeg har lavet op gennem hele folkeskolen), men det var hele tiden lidt mere tiltrækkende at gå en tur med Silke eller sove lidt længere. Det må blive næste gang. Måske. 
Jeg besøgte også mor et par gange, og jeg har faktisk fået det rigtig godt med kirkegården. Det første stykke tid havde jeg ingen fornemmelse af, at min mor skulle være mere dér end alle mulige andre steder, og selvom jeg stadig føler, at jeg kan snakke til hende uanset hvor jeg er, er jeg blevet ret glad for at kunne besøge hende et særligt sted, der bare er hendes.
En eftermiddag kørte vi til Stinesminde, et lillebitte gammelt fiskerleje, der ligger på den nordlige side af Mariager Fjord. Selvom det næsten ser ud til at man kan svømme over på den anden side, har min søster og jeg faktisk aldrig været der før, og da vi var små, var stedet lidt magisk for os. Måske på grund af et gammelt skibsvrag fra det 16. århundrede, som man har fundet ud for byen - lige noget til at sætte fantasien i gang hos to små piger. Der VAR også noget så fint i Stinesminde, og køerne havde den dejligste udsigt til Mariager, som vi sjældent får at se fra dén vinkel. Silke var meget vred på køerne; hun både gøede og rejste børster, men de værdigede hende heldigvis ikke et blik.

Min Jyllandstur bød også på et besøg hos min yndlingsfamilie i Hobro, hvor vi hev det sidste hygge ud af sommeren med bål i haven, der var leveringsdygtigt i snobrød, ostepølser, skumfiduser, popcorn og varm kakao. Den næsten tre-årige var blevet noget så fræk og var ikke til at stå for, og den femårige viste mig begejstret sin nye mooncar (jeg var lidt misundelig), og ville gerne puttes af mig, så det var en stor succes. Når jeg ser dem igen om en god måneds tid, skal de faktisk giftes (forældrene, altså), og jeg bliver ekstremt rørt og får tårer i øjnene bare ved at tænke på det, så jeg skal vist have fat i en vandfast mascara og nogle kleenex inden den store dag. Men jeg har altså kendt min veninde siden hun var en fræk næsten-tre-årig, så et par ekstra tårer er vist på sin plads.   

4 kommentarer:

  1. Ih, hvor hyggeligt - bål er bare altid en fest, og magien ved at grille skum går aldrig af mode. Lyder skønt at "moster" Tine var et hit, jeg er jo selv en sucker for at lege med børn til den form for arrangementer - så længe jeg da ikke skal gøre mooncar, det tror jeg kunne ende meget galt med min motoriske sans :p

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bare så hyggeligt. Jeg kørte faktisk på mooncar ned ad en lille bakke, og det var overraskende sjovt - selvom mine ben var lidt for lange. Jeg har det ikke nemt med alle børn, men min venindes piger er de bedste i verden. :)

      Slet
  2. Hvor er det ærgeligt at Silke har snor på, på det ellers så smukke billede ; (

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lidt - men ellers var hun nok stukket af. Det er fedt, at hun rejser børster! Lille bølle. :D

      Slet