fredag den 16. oktober 2015

still cries at a good film

Jeg har fået et nyt cover til min telefon. Faktisk har jeg fået to. (Faktisk tre, men det sidste er ikke Miyazaki-relateret...) Min far var ikke tilfreds med, at jeg rendte rundt med min telefon helt ubeskyttet - men jeg har altså stadig til gode at tabe den, så coveret er mest for syns skyld. Jeg kunne selvfølgelig ikke stå for Miyazaki-motiverne, hvor det første har næsten alle mine yndlingsfigurer på. En Miyazaki/Ghibli-søgning på min blog giver ikke så mange hits, hvilket er ganske misvisende for mit nørderi, for hvor andre er til Disney, tager jeg hellere en tur ind i det japanske tegneserieunivers, der efter min mening er noget mere nuanceret og nuttet. Filmene har stået på min hylde i årevis, og jeg skrev endda opgave om Miyazaki på universitetet for et par år siden, hvilket gik meget godt
En af de første Miyazaki-film der blev tilgængelig i Danmark (og en af de bedste), er den helt eminente Spirited Away - eller Chihiro og Heksene, som den hedder på dansk. Her er et fantastisk lille sammendrag af filmen i old school 8-bit-stil, og det er virkelig charmerende. Jeg tror weekenden skal bruges på at gense et par af klassikerne; måske Nausicaä og Grave of the Fireflies  - eller Kiki's Delivery Service, hvis det skal være knap så trist. 

2 kommentarer:

  1. Herhjemme fløjter vi "Totoro- the undulat way" ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaah, den er også bare god! Indtil den er irriterende. :)

      Slet