torsdag den 22. oktober 2015

what exactly shakes my heart

Jeg synes dagene forsvinder lidt i mørke og arbejde, men de sidste par uger har altså også budt på virkeligt gode oplevelser - jeg glemmer bare lidt at fortælle om dem her, fordi jeg ikke har mit kamera med mig, og jeg har stadig ikke vænnet mig til at bruge min telefon i samme omfang. Faktisk er det allerede snart to uger siden, at jeg var til min barndomsvenindes bryllup i min hjemby, og det var en meget speciel, rørende og dejlig oplevelse at se hende blive gift i den kirke, hvor jeg blev døbt, hvor vi begge sang i kor sammen, hvor hun og mine klassekammerater blev konfirmeret - og hvor min mor blev bisat. Min søster var med til globryllup, og jeg var glad for at have hende ved min side, da dørene gik op og min veninde blev ført ind af sin far, som jeg også har kendt altid. Jeg blev nemlig så rørt, at tårerne strømmede ned af kinderne på mig - men min skønne søster var heldigvis mindst lige så påvirket. En salme lærte os dog hurtigt, at det bare er Gud, der ånder på øjet når det græder, hvilket jeg finder en anelse foruroligende. Min veninde var gudesmuk i sin vintage-brudekjole, gommen strålede, og deres to skønne piger var SÅ stolte og fine med de samme blomster i håret som deres mor. 
Min søster satte mit hår fint med blomster; og kjolen var faktisk også oprindelig hendes - og så var det tid til min debut i de hudfarvede (min hudfarve) strømpebukser, der altid har forekommet mig lidt... bedstemoragtige. Jeg synes nu resultatet blev meget pænt, og min kæreste fik sportet sin hestehale for sidste gang, inden håret blev klippet kort igen i mandags. Jeg synes i hvert fald godt, at vi kunne være os selv bekendt. 
Og så var der fest! Vi var så utroligt priviligerede at sidde lige overfor brudeparret, hvilket jeg var både beæret og lettet over. Jeg havde været lidt nervøs, fordi jeg ikke rigtig kendte nogen udover brudeparret og brudens familie - og nogle piger, jeg gik i børnehave med for snart tredive år siden. Min frygt var naturligvis ganske ubegrundet, for alle var bare så søde, sjove og imødekommende; taler og indslag var både rørende og hysterisk morsomme, og jeg tror, at brudeparret havde en helt fantastisk aften. Min veninde fik endda lokket min kæreste ud på dansegulvet - noget, der kun er lykkedes mig en håndfuld gange i de otte år jeg har været sammen med ham, så jeg var meget imponeret. Det var en helt speciel og dejlig, dejlig dag.  

4 kommentarer:

  1. Hvor ser du fin ud - lyder som den dejligste fest (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, søde Kit. Det var det bestemt også. :)

      Slet
  2. Du så bare så godt ud!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det meste var din skyld - tak for hjælpen! :)

      Slet