torsdag den 5. november 2015

cloudless drops tear at my cheeks

Jeg har det helt ærligt ikke fantastisk for tiden. I går ramlede det hele sammen om ørerne på mig, og jeg begyndte at græde på arbejdet uden jeg egentlig helt ved hvorfor. Nogle gange holder det op, hvis jeg lige får en lille pause, så jeg gik en tur i Kongens Have, satte mig på en bænk og lyttede til en app med en rar mand, der fortalte mig, at jeg skulle trække vejret helt ned i maven. Det hjalp, men da jeg kom tilbage på arbejdet, trillede tårerne igen, og jeg endte med at gå hjem. Hvor jeg græd videre. I otte timer. Jeg droppede derfor den første af november måneds mange koncerter (Lower Dens), og jeg har i det hele taget nok været lidt for optimistisk omkring mit overskud til at gå til ti koncerter i den travleste måned på mit arbejde. Hvor jeg i øvrigt havde hele 10-års jubilæum i mandags. Det er faktisk en tredjedel af mit liv, og det har været fyldt med op- og nedture - men igennem mit arbejde har jeg mødt min kæreste og en god håndfuld af mine bedste venner, og det vil jeg aldrig glemme. En af mine søde chefer forærede mig en fin cola med sløjfe på, og så kan man jo næsten ikke bede om mere.

I dag ser det hele anderledes lyst ud, og som altid når jeg har haft sådan en tur, så ærgrer det mig, at jeg ikke bare kunne tage mig sammen, komme over det og arbejde videre i går. 'At tage sig sammen' er bare slet, slet ikke en mulighed, når jeg har det sådan, så det er nok bedre at jeg forebygger lidt i stedet for. Jeg vil så gerne undgå den frygtede vinterdepression, men havde du spurgt mig i går, ville jeg nok sige, at jeg allerede var midt i den. Jeg sover dårligt om natten, og jeg er bare så enormt træt og uden overskud det meste af tiden. Når jeg ikke får min nattesøvn, fungerer jeg bare slet ikke. Så i går var jeg modløs og trist - i dag er jeg mere optimistisk og har fundet min lysenergilampe frem, og i aften slukker jeg computeren tidligt og læser i min bog indtil jeg bliver træt. I nat kommer jeg til at sove godt; i morgen har jeg en relativt kort dag på arbejde, og i morgen aften skal jeg til koncert med Chelsea Wolfe. Det skal nok gå alt sammen. 

4 kommentarer:

  1. Årh hvor kan jeg dog genkende senariet fra mig selv, har det selv sådan hvis jeg har kørt for hårdt på i noget tid. Lægger ikke selv mærke til det før det hele ramler.
    Det er ikke noget der hedder "at tage sig sammen" når man har det dårligt, hver dag er mere eller mindre en kamp for at holde snuden ovenvande. Håber at der også har været nogle lyspunkter i den sidste periode du kan mindes.
    Knus her fra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Sine. Det har været lidt nogle hårde uger, men bestemt med lyspunkter imellem. Jeg håber du har det godt. Knus

      Slet