onsdag den 30. december 2015

your bedside manner makes me wanna watch cujo, baby


Nytår betyder listetid, og i dag gør jeg status over musikåret 2015. Den altoverskyggende kunstner har for mig været John Grant, som jeg faktisk slet ikke er færdig med at snakke om. Koncerten i slutningen af november var helt vidunderlig - jeg var alene til koncert, stod allerforrest, og han var i topform. Hvordan kan man IKKE elske en mand, der refererer Cujo og andre firser-gyserfilm i sine tekster? Nå, men der ER trods alt også sket andet i 2015. Her er mit musik-2015 i lister:


TOP 5- PLADER FRA 2015
1. John Grant - Grey Tickles, Black Pressure Jeg har allerede snakket rigtig meget om John Grant. Både nu og i november. Men han ER altså også ret fantastisk. 
2. Sufjan Stevens - Carrie and Lowell Sufjan har jeg også snakket om før. Denne utroligt skrøbelige og fine plade har betydet meget for mig i år, og jeg er ikke træt af den endnu.
3. Marilyn Manson - The Pale Emperor Et fremragende comeback fra min mørkemester efter et par decideret elendige plader. Næsten lidt blues-agtig til tider. 
4. HEALTH - Death Magic HEALTH har også været en af årets store overraskelser. Jeg kendte dem godt før denne plade, hvor deres lyd var noget mere støjende og eksperimenterende. Jeg har dog overgivet mig totalt til denne plades poplyd, som er blevet lige lidt bedre af at have set bandet live hele to gange i år. 
5. Desaparecidos - Payola Jeg sidder lidt med en følelse af at have glemt en vigtig udgivelse på min liste, for dette sideprojekt fra Conor Oberst aka. Bright Eyes er måske ikke helt godt nok til at indtage femtepladsen på denne liste. Det kan dog retfærdiggøres, for min yndlings-Conor er en vred Conor, og han er ret vred på Payola-pladen, der er fyldt med politisk ladede tekster. 

(Jeg må også lige nævne Pharmakons Bestial Burden og Hookworms' The Hum, der godt nok begge er fra efteråret 2014, men jeg har først opdaget dem i år og hørt dem til døde. Se evt. koncertlisten.)



TOP 3- POSITIVE OVERRASKELSER FRA 2015
1. Marilyn Manson - The Pale Emperor Jeg havde faktisk lidt givet op når det kom til nye udgivelser fra Marilyn Manson. Ingen kan tage storhedstiden i sluthalvfemserne og startnullerne fra ham, men det har godt nok været skidt på det sidste. Jeg var ret overrasket over at han kom så stærkt igen med The Pale Emperor, og det får mig til at håbe, at vi ikke har set den sidste interessante plade fra hans hånd. Koncerten var også ret god, selvom han desværre kun spillede to numre fra den nye plade. 
2. Miley Cyrus - Miley Cyrus & Her Dead Petz I'm just as surprised as anyone. Jeg havde IKKE regnet med, at Miley Cyrus nogensinde skulle optræde på en positiv liste på min blog, men jeg er faktisk blevet ret vild med den skøre tøs. Det hænger selvfølgelig uløseligt sammen med hendes bizarre bff-forhold til Wayne Coyne, der tydeligt har haft en finger med i spillet på den nye plade, der er en sand legestue af skøre idéer. Blandt en bunke ligegyldigheder gemmer sig et par sande perler, og jeg har lyttet til pladen flere gange end jeg ønsker at indrømme. 
3. Ryan Adams - 1989 Jeg havde heller ikke regnet med at se Taylor Swift på denne liste, men hun får altså også kun lov til at optræde camoufleret, for hende bliver jeg aldrig glad for. Ryan Adams har, lidt besynderligt, valgt at fortolke HELE hendes populære - og kun ét år gamle - 1989-plade, og det er det kommet et overraskende godt og rørende resultat ud af. Jeg er lidt ked af at indrømme det, men det er meget bedre, end noget der er kommet fra Ryans egen hånd de sidste mange år. Sangene passer virkelig godt til Ryans stemme, men det ER bare en underlig følelse at blive rørt af den smukke 'Out of the Woods' og finde ud af, at den handler om Harry Styles. Suk. 



TOP 5-KONCERTER I 2015
1. John Grant i Vega Nu har vi vist trods alt snakket nok om John Grant. Men koncerten var altså stadigvæk den allerbedste i år. 
2. Sufjan Stevens i Falconer See above. Sufjan var (igen) forrygende.
3. Dan Deacon til Primavera Festival Jeg havde en forrygende Primavera Festival, og lørdag aften, der var den sidste, var ganske enkelt vidunderlig. Jeg fik tre fantastiske koncerter i træk, og jeg har fortalt om dem alle tre her. Dan Deacon var lige et par milligram bedre end de andre, men det var meget tæt. 
4. HEALTH til Primavera Festival HEALTH leverede en super tight og virkelig god koncert i den varme, spanske nat. Koncerten i oktober i Pumpehuset havde ikke helt samme magi, men drengene fra HEALTH har stadig gjort stort indtryk på mig i år. 
5. Hookworms/Pharmakon til Primavera Festival. Nej, de spillede ikke sammen, men jeg kunne ikke vælge én fra, da de begge blæste mig totalt omkuld. Jeg kendte hverken lille, vrede Pharmakon med de vilde lyde eller Hookworms fra Leeds, der fik mig helt i trance, men jeg har lyttet rigtig meget til begge dele siden Barcelona-turen i maj.


TOP 1-SKUFFELSER FRA 2015
1. Modest Mouse. Jeg må hellere lige slutte af med at forklare, hvorfor Modest Mouse desværre ikke er finde på mine lister, selvom de er et af mine absolutte yndlingsbands. Efter ufattelige otte års ventetid, udkom 'Strangers To Ourselves' endelig i marts måned. Den var bare overhovedet ikke ventetiden værd. Decideret dårlig er den ikke, men jeg savner bare sådan noget mere af den nerve, jeg ved de har. Koncerten til Tinderbox levede mildest talt heller ikke op til mine forventninger, men selvom jeg i år er en utrolig skuffet fan, kan jeg aldrig helt droppe Modest Mouse. Der kommer vist, utroligt nok, en ny plade allerede næste år.

Alt i alt har det været endnu et rigtig godt musikår, selvom jeg godt kan mærke, at min opsøgende og nysgerrige side virkelig er begyndt at slacke lidt. Jeg har dog lige opdaget Discover Weekly på Spotify, så måske opdager jeg også noget nyt musik i 2016. 

2 kommentarer:

  1. Mit musikforbrug er blevet helt og aldeles koloniseret af Spotify, så det består stort set kun af enkeltsange. Antallet af egentlige albums, som jeg har lyttet til, er meget begrænset. Set i den kontekst var mine favoritter:

    * Father John Misty - I Love You, Honeybear
    * Joel Alme - Flyktligan
    * Miguel - Wildheart
    * My Morning Jacket - The Waterfall

    Det der med Miley Cyrus forstår jeg ikke helt, men jeg har omvendt heller ikke hørt noget af hendes musik, så du kan have ret :)

    SvarSlet
  2. Vi er blevet ret gode til at lytte til plader herhjemme. På arbejdet er det altid Spotify, men jeg sætter faktisk oftest hele plader på.

    Jeg kender ikke rigtig dine favoritter, udover Father John Misty, som jeg meget godt kan lide - men når det kommer til sarkastiske croonere, foretrækker jeg John Grant. :) My Morning Jacket lyttede jeg en del til for syv-otte år siden, men blev lidt træt af soloerne. Måske skulle jeg give den nye et lyt.

    Miley Cyrus har altså heller ikke lavet årets plade, men der er som sagt et par numre, der er ganske gode. Hvis man er glad for Flaming Lips, kan man ikke undgå at holde lidt af 'Karen Don't Be Sad', og '1 Sun' er blevet en guilty pleasure. Hvis du er nysgerrig, kan du lytte her: http://mileycyrus.com/andherdeadpetz/ Videoen til BB Talk er også et kig værd. :)

    SvarSlet