torsdag den 31. december 2015

in a living room filled with arts and crafts

Her på årets sidste dag deler jeg lige min fine julegavehøst med jer. Der var som altid stof til mange timers underholdning, og jeg har allerede malet lidt i Game of Thrones-malebogen fra min far, selvom det krævede lidt overvindelse. Min søster havde fundet noget fint tøj til mig, samt den SEJESTE Totoro-paraply, der dog lige kræver lidt teknisk snilde at slå op. Nu skal jeg i bad, i festtøjet og til Nørrebro, hvor en lille flok af mine venner venter. Rigtig godt nytår!

onsdag den 30. december 2015

your bedside manner makes me wanna watch cujo, baby


Nytår betyder listetid, og i dag gør jeg status over musikåret 2015. Den altoverskyggende kunstner har for mig været John Grant, som jeg faktisk slet ikke er færdig med at snakke om. Koncerten i slutningen af november var helt vidunderlig - jeg var alene til koncert, stod allerforrest, og han var i topform. Hvordan kan man IKKE elske en mand, der refererer Cujo og andre firser-gyserfilm i sine tekster? Nå, men der ER trods alt også sket andet i 2015. Her er mit musik-2015 i lister:


TOP 5- PLADER FRA 2015
1. John Grant - Grey Tickles, Black Pressure Jeg har allerede snakket rigtig meget om John Grant. Både nu og i november. Men han ER altså også ret fantastisk. 
2. Sufjan Stevens - Carrie and Lowell Sufjan har jeg også snakket om før. Denne utroligt skrøbelige og fine plade har betydet meget for mig i år, og jeg er ikke træt af den endnu.
3. Marilyn Manson - The Pale Emperor Et fremragende comeback fra min mørkemester efter et par decideret elendige plader. Næsten lidt blues-agtig til tider. 
4. HEALTH - Death Magic HEALTH har også været en af årets store overraskelser. Jeg kendte dem godt før denne plade, hvor deres lyd var noget mere støjende og eksperimenterende. Jeg har dog overgivet mig totalt til denne plades poplyd, som er blevet lige lidt bedre af at have set bandet live hele to gange i år. 
5. Desaparecidos - Payola Jeg sidder lidt med en følelse af at have glemt en vigtig udgivelse på min liste, for dette sideprojekt fra Conor Oberst aka. Bright Eyes er måske ikke helt godt nok til at indtage femtepladsen på denne liste. Det kan dog retfærdiggøres, for min yndlings-Conor er en vred Conor, og han er ret vred på Payola-pladen, der er fyldt med politisk ladede tekster. 

(Jeg må også lige nævne Pharmakons Bestial Burden og Hookworms' The Hum, der godt nok begge er fra efteråret 2014, men jeg har først opdaget dem i år og hørt dem til døde. Se evt. koncertlisten.)



TOP 3- POSITIVE OVERRASKELSER FRA 2015
1. Marilyn Manson - The Pale Emperor Jeg havde faktisk lidt givet op når det kom til nye udgivelser fra Marilyn Manson. Ingen kan tage storhedstiden i sluthalvfemserne og startnullerne fra ham, men det har godt nok været skidt på det sidste. Jeg var ret overrasket over at han kom så stærkt igen med The Pale Emperor, og det får mig til at håbe, at vi ikke har set den sidste interessante plade fra hans hånd. Koncerten var også ret god, selvom han desværre kun spillede to numre fra den nye plade. 
2. Miley Cyrus - Miley Cyrus & Her Dead Petz I'm just as surprised as anyone. Jeg havde IKKE regnet med, at Miley Cyrus nogensinde skulle optræde på en positiv liste på min blog, men jeg er faktisk blevet ret vild med den skøre tøs. Det hænger selvfølgelig uløseligt sammen med hendes bizarre bff-forhold til Wayne Coyne, der tydeligt har haft en finger med i spillet på den nye plade, der er en sand legestue af skøre idéer. Blandt en bunke ligegyldigheder gemmer sig et par sande perler, og jeg har lyttet til pladen flere gange end jeg ønsker at indrømme. 
3. Ryan Adams - 1989 Jeg havde heller ikke regnet med at se Taylor Swift på denne liste, men hun får altså også kun lov til at optræde camoufleret, for hende bliver jeg aldrig glad for. Ryan Adams har, lidt besynderligt, valgt at fortolke HELE hendes populære - og kun ét år gamle - 1989-plade, og det er det kommet et overraskende godt og rørende resultat ud af. Jeg er lidt ked af at indrømme det, men det er meget bedre, end noget der er kommet fra Ryans egen hånd de sidste mange år. Sangene passer virkelig godt til Ryans stemme, men det ER bare en underlig følelse at blive rørt af den smukke 'Out of the Woods' og finde ud af, at den handler om Harry Styles. Suk. 



TOP 5-KONCERTER I 2015
1. John Grant i Vega Nu har vi vist trods alt snakket nok om John Grant. Men koncerten var altså stadigvæk den allerbedste i år. 
2. Sufjan Stevens i Falconer See above. Sufjan var (igen) forrygende.
3. Dan Deacon til Primavera Festival Jeg havde en forrygende Primavera Festival, og lørdag aften, der var den sidste, var ganske enkelt vidunderlig. Jeg fik tre fantastiske koncerter i træk, og jeg har fortalt om dem alle tre her. Dan Deacon var lige et par milligram bedre end de andre, men det var meget tæt. 
4. HEALTH til Primavera Festival HEALTH leverede en super tight og virkelig god koncert i den varme, spanske nat. Koncerten i oktober i Pumpehuset havde ikke helt samme magi, men drengene fra HEALTH har stadig gjort stort indtryk på mig i år. 
5. Hookworms/Pharmakon til Primavera Festival. Nej, de spillede ikke sammen, men jeg kunne ikke vælge én fra, da de begge blæste mig totalt omkuld. Jeg kendte hverken lille, vrede Pharmakon med de vilde lyde eller Hookworms fra Leeds, der fik mig helt i trance, men jeg har lyttet rigtig meget til begge dele siden Barcelona-turen i maj.


TOP 1-SKUFFELSER FRA 2015
1. Modest Mouse. Jeg må hellere lige slutte af med at forklare, hvorfor Modest Mouse desværre ikke er finde på mine lister, selvom de er et af mine absolutte yndlingsbands. Efter ufattelige otte års ventetid, udkom 'Strangers To Ourselves' endelig i marts måned. Den var bare overhovedet ikke ventetiden værd. Decideret dårlig er den ikke, men jeg savner bare sådan noget mere af den nerve, jeg ved de har. Koncerten til Tinderbox levede mildest talt heller ikke op til mine forventninger, men selvom jeg i år er en utrolig skuffet fan, kan jeg aldrig helt droppe Modest Mouse. Der kommer vist, utroligt nok, en ny plade allerede næste år.

Alt i alt har det været endnu et rigtig godt musikår, selvom jeg godt kan mærke, at min opsøgende og nysgerrige side virkelig er begyndt at slacke lidt. Jeg har dog lige opdaget Discover Weekly på Spotify, så måske opdager jeg også noget nyt musik i 2016. 

tirsdag den 29. december 2015

all delighted people raise their hands

Jeg har haft nogle dejlige juledage i allerlaveste gear. Tiden er gået med dyne i sofaen, indtagelse af store mængder julemad, slik og risalamande, kirkegårdsbesøg og nusning med både hund, kat og hest. Jeg kunne godt have brugt et par dage mere sammen med min far og søster, men efter et hurtigt visit hos barndomsveninden i Hobro, hoppede jeg på toget til København søndag eftermiddag. Nu drømmer jeg om at få elimineret en horribelt stor opvask, men jeg har fået en malebog i julegave, og den trækker faktisk lidt mere efter denne første, hårde arbejdsdag efter julen. Nu må vi se. 

torsdag den 24. december 2015

but you're remarkably dressed

Med mit indlæg nummer tusind (1000! Hvordan skete det lige? I løbet af fem år, er svaret, men alligevel! Det må jeg gøre mere ud af en anden gang.) vil julehunden Silke og jeg gerne ønske jer alle en glædelig jul, hvis I da fejrer den slags. Ellers må I bare have en rigtig dejlig aften. 

lørdag den 19. december 2015

yesterday I woke up sucking a lemon

Julestemningen har nok aldrig været længere væk end i går, hvor min cykel blev stjålet og jeg havde en arbejdsdag på tretten timer. Jeg var blevet SÅ glad for den cykel, men åbenbart ikke helt glad nok til at besvære mig med at stille den ind i gården hver dag, hvilket min kæreste selvfølgelig altid gør. Og nu er den væk. Oh well. Den lange arbejdsdag var faktisk fin nok og virkede slet ikke så lang (nu skal jeg jo også lige tjene til en ny cykel) - mine kollegaer og jeg er alle i samme båd, og vi klør på med absurditeter, overtræthed, slik og koffein, og det virker heldigvis det meste af tiden. Her er en af mine venner f.eks. en yndig Amy Winehouse. (Jeg var desværre ikke selv vidne til det smukke syn, men heldigvis eksisterer snapchat, og jeg er ikke for fin til at tage et screenshot af noget mindeværdigt.)
Min arbejdsplads er ret glad for lettere passiv-aggressiv skiltning på både toiletter, i elevatoren og i køkkenet. I totally get it - folk er helt ekstremt dårlige til at sætte deres ting i opvaskemaskinen, og jeg er også en sucker for formanende skilte, men ni af slagsen er måske alligevel i overkanten. Jeg er vild med det. 

Jeg skal arbejde tre dage mere inden jul, og det har jeg det helt fint med. Så længe jeg kan søge tilflugt ude på lageret af og til, er det faktisk meget sjovt at opleve menneskemængderne på gaveindkøb. Og hvis ikke før, så skal julestemningen nok indfinde sig lillejuleaften, når jeg endelig kommer hjem til min far og min søster. 

søndag den 13. december 2015

I had nothing to show you

Der sker ikke så frygtelig meget i mit liv for tiden ud over mit arbejde. Derfor kommer der her en række observationer fra en typisk arbejdsdag. Første billede er fra den skrækindjagende gang ned til et lager i kælderen på mit arbejde - eller faktisk er det under kælderen; deraf navnet Dybet. Dybet er et sagnomspundet sted, hvor mange juleassistancer og unge piger frygter at gå ned alene; og flere af mine tidligere kollegaer hævder, at de har set eller hørt noget mærkeligt dernede. Jeg synes også, at gangen er lidt skummel, men jeg er dernede femten gange om dagen, og det tager måske mystikken lidt af stedet. Vores andre lagre har i øvrigt så charmerende navne som Rottehullet, Rygeren og Det Tropiske Rum (sidstnævnte mest pga. den klamme luft og lyden af vand, der risler gennem hele bygningen).  
Den anden dag var Dybet overhovedet ikke uhyggeligt, da jeg fandt en bunke hø foran en dør, der ikke er vores. Jeg tænker, at det er undertøjsforretningen ved siden af, der har gang i noget halvfrækt nissepigeshow, men uanset hvad var det rart, at der pludselig duftede lidt af stald imens jeg var på arbejde. 
En lille del af mit arbejde består af at skrive titler på de kasser, der skal stilles væk på lager. Af uvisse årsager er det ekstremt tilfredsstillende for mig. Mit drømmescenarie er et lager, hvor jeg selv har fået lov til at skrive på alle kasserne, og hvor jeg ikke skal se på sløset håndskrift i tide og utide, men jeg er godt klar over, at jeg virkelig bare skal komme over det. Min kæreste reddede sig ud af en ekstra grimt skrevet kasse ved at tilføje mit navn, og så lod han mig ellers skrive på resten af dagens kasser. Dét er kærlighed. 
Jeg mødte klokken seks i hele sidste uge, men det passede mig udmærket, fordi jeg alligevel stadig ikke kan sove om natten. Det betød også, at jeg havde tidligere fri, så hver dag nåede jeg lige at nyde den sidste vintersol. I fredags var den ekstra fin over Knippelsbro. 

Nu venter en ny, lang arbejdsuge, men det har været en god og afslappende weekend, så det skal nok gå. Og lige om lidt er det jul!

mandag den 7. december 2015

what if the words would bring you here

I dag er det tre år siden, at min mor døde fra mig. Jeg havde taget fri i dag for en sikkerheds skyld, men sorgen over min mor har faktisk ikke været så voldsom og insisterende det sidste stykke tid, og jeg tror såmænd sagtens jeg kunne have været på arbejde. I stedet ville tilfældighederne det sådan, at min lægetid blev rykket til i dag, og nu sidder jeg alligevel og græder lidt ned i tastaturet, selvom det mest er lidt af lettelse. Det var virkelig rart, at min læge tog mig alvorligt og ikke negligerede mine søvnproblemer, og hun ville egentlig gerne deltidssygemelde mig, hvis jeg havde dét behov. Jeg tror lige jeg prøver uden. Jeg håber og tror stadig på, at min hverdag ser helt anderledes ud om en måned. I morgen skal jeg have taget en omgang blodprøver, så det lige kan udelukkes, at al elendigheden har noget at gøre med en fysisk målbar vitaminmangel. Og her kunne jeg virkelig godt bruge min mor. Jeg ved, at jeg har taget noget ekstra tilskud i årevis, og jeg kan huske en absolut forfærdelig gastroskopi på Bispebjerg Hospital lige da jeg var flyttet til København, men jeg aner ikke hvorfor. Min mor ville vide det. 

Sundhed.dk ved det heller ikke helt, men de kan til gengæld fortælle mig, at det er tyve år siden jeg slugte et stykke af mine togskinner og måtte have det fisket ud igen på skadestuen. Jeg kom stolt i skole bagefter og fortalte, at jeg havde fået narko, hvortil min lærer lige måtte rette mig og sige, at jeg havde været i narkose. Hjemmesiden kan også fortælle mig, at det er elleve år siden min blindtarm sprang, og jeg havde et ret ubehageligt indlæggelsesforløb i Randers. Og min mor ville kunne fortælle om det meget mere detaljeret, end jeg selv kan, fordi hun er min mor.

Og nu er jeg gået i stå. Jeg vil så gerne fortælle et eller andet særligt og specielt om min mor i dag, og jeg har tusind milliarder historier, men de vil ikke ud. Jeg kan heller ikke sætte ord på det absurde i, at vi nu skal fejre jul for fjerde gang uden min mor. Så nu vil jeg slukke computeren, gå en tur i det sidste dagslys og kramme min kæreste lidt ekstra. Og så vil jeg gerne bede om en god mor-drøm i nat. 

tirsdag den 1. december 2015

there are many reasons for blushing

Glædelig første december! Jeg er meget, meget langt fra at være i julestemning, men der er håb endnu, for både min lille familie og mine venner har sat alle sejl til for at sprede lidt lys og hygge i min mørke december. I sidste weekend nåede jeg tyve timers intens familiehygge hos min onkel i Vejen, og der overrakte min søster mig den allerfineste pakkekalender, som hun og min far har lavet til mig. Det er SÅ sødt af dem. Pakkekalenderen skal naturligvis ikke blive ved med at ligge i skuffen, men Jimmy har været lidt for interesseret i for tidlig oppakning af gaverne, og indtil vi lige har fået en god snak om dét, må det være sådan. 

I denne weekend hentede jeg en ægte omsorgs-pakke på posthuset fra min søde veninde Louise. I det søde, vedlagte kort skrev hun, at for nogen er december ikke lig med hygge, men med mørke, sorg og savn, og det er simpelthen så rart at blive forstået på den måde. Nisserne er utroligt fine og lige mig - men indtil videre får de lov til at være det eneste julepynt, der bliver stillet frem herhjemme. Jeg tror, at jeg springer over i år. Arbejde i detailhandlen i juletiden kan lukke munden på selv den største juleelsker, og når jeg så samtidig kan smide min mors december-død i pujlen, er det altså svært at komme i den rigtige stemning. 

Men jeg GLÆDER mig til en række sammenhængende fridage, hygge med min far og søster, god mad og venindebesøg. Jeg har fået en lille smule overskud igen siden sidst - det hjalp gevaldigt at bede om hjælp (hvem skulle have troet det), og nu skal de næste uger bare overståes. Hvis der samtidig også kunne ryge lidt nattesøvn ind på kontoen ville det være helt perfekt, for jeg vågner desværre stadig ved firetiden hver nat. Jeg har prøvet at indhente noget forsømt blogging i de tidlige morgentimer, men det er sjovt nok ikke de allermest konstruktive eller positive indlæg der dukker op på det tidspunkt, hvor jeg er ved at skrige af frustration og træthed. Jeg får set en masse X-Files til gengæld. I nat var Scully f.eks. voldsomt jaloux på Mulders flirt med en insektekspert ved navn Bambi, så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.