torsdag den 7. januar 2016

dreaming on the way to work

I mandags startede jeg på arbejde igen efter fire dages herlig nytårsferie. Det har været noget hårdt og mørkt og koldt, men også meget rart at komme lidt ud og se mine venner igen. 

Lidt dårlige ting ved den sidste tid:
 - Turen på arbejde er blevet noget mindre tilfredsstillende efter min cykel blev stjålet, for bussen er altid både fyldt og forsinket, og det er virkelig koldt at vente på den. 
- I går morges var der iskoldt, og jeg var ekstra taknemmelig for de slidte vanter, som min mor forærede mig for hundrede år siden, og som jeg ikke kan nænne at smide ud. Jeg tænkte lidt mere på hende resten af dagen, hvilket faktisk var godt nok, men på vej hjem glemte jeg selvfølgelig den ene i bussen. Det sørgede jeg lidt over i går. 

Gode ting ved den sidste tid (for det går heldigvis mest godt):
- Min kæreste og jeg har bestilt både vinter- og sommerferie. Mere om det senere. 
- Min ven David og hans projekt Moongazing Hare har udgivet en ny, meget smuk plade; Wild Nothing. Den kan høres gratis i et par dage endnu, og derefter er den stadig rørende billig.
- På en af decembers sidste dage gik jeg en lang tur på Christiania med min veninde og mit kamera. Det bliver jeg aldrig træt af - jeg savner sådan at cykle igennem Christiania hver dag - og den dag var der helt koldt, klart og smukt. Vi havde et pitstop med pizza og cola, og det var en god slutning på året.
- Min weekend startede for to timer siden.  
- Min kæreste lavede frikadeller i forgårs.

4 kommentarer:

  1. Du skal da ud og købe en ny cykel nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har planer om at købe en i weekenden. :)

      Slet
  2. ud at købe nye, uslidte vanter. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg købte allerede nogen for et år siden, jeg har bare ikke taget dem i brug før nu. :)

      Slet