søndag den 17. januar 2016

tonight I've consumed much more than I can hold

 2015 var alt i alt et fremragende år i kartoffelsnackens verden; jeg har både anmeldt gamle favoritter, der stadig er helt i toppen, og jeg har kastet min kærlighed på Irland, der er leveringsdygtige i nogle forrygende chips. Denne omgang runder 2015 af med en ny favorit, et par oversete perler og  chips-varianter fra selveste Chili-Klaus.


Den nye favorit kommer faktisk i hele to udgaver - både en dansk og en svensk. Den danske kommer fra Taffel, som jeg kender bedst fra juleaftens franske kartofler, og det er en usandsynligt lækker bølgechip, der helt tog fusen på mig. Hvorfor ved jeg ikke helt - jeg var jo virkelig glad for de polske champignon-chips, og de her lækkerier var endnu bedre; cremede og med en god smag af både kartoffel og svampe. Efter at have smagt dem i august, kunne jeg ikke finde dem i månedsvis, og kom derfor ved et glædeligt gensyn i Brugsen i Hadsund til at udbryde et glædeshyl så højt, at en dame lige måtte høre, hvad jeg var så begejstret for. Min gode ven David har – helt uden at vide det – købt mine nye favotitter til mig i en svensk udgave. Hvor heldig kan man være. Taffel med nye kartofler får topkarakteren 10/10. 
Denne pose er endnu en af min fars opdagelser fra enten Aldi eller Lidl. De er faktisk overraskende lækre; med rigtige kartoffelskiver og godt med pulver. Smagen er god og jævnt fordelt af en lækker creme fraiche-lignende overflade. De får et stort syvtal af mig. 
Det er egentlig lidt utroligt, at jeg ikke har anmeldt Kims Sour Cream  & Dild før nu. I virkeligheden har jeg nok glemt dem lidt, til fordel for varianten med løg i stedet for dild, men de sidste par måneder har vi spist tre-fire poser af denne udgave, og de er meget bedre end jeg husker. Jeg er generelt begejstret for Kims standard-udformning af deres bølgechips, og her er der endnu mere creme fraiche på end på dens grønne bror. De er super lækre, og lige nu min go-to frådepose. 9/10. 
En af mine kollegaer har opsnappet, at jeg anmelder chips, så han var ikke sen til at fortælle mig om de nye varianter fra selveste Chili Klaus. (Ikke Chili-Klaus, åbenbart.) Der gik lidt tid før jeg endelig fik et par poser opstøvet, og da jeg startede med den milde udgave i den røde pose, var jeg faktisk ret skuffet over dem. Grovchips er en god ting – men de helt billige kan nogle gange være lidt for olierede, og det var også tilfældet her. Chilismagen var ikke gennemtrængende nok, selvom den da godt kunne smages efter en stor mundfuld. De må nøjes med 5/10. 
Den sorte storebror med vindstyrke otte var et noget sjovere bekendtskab. Det er samme slags chips, men chilien er markant stærkere, og hvis man lige får fat i en af de rigtige, kradser de virkelig i halsen. Jeg kan godt lide stærk mad, men ikke overdrevet stærk mad – og det er de her chips altså heller ikke, så man skal ikke være bange for at smage dem. De får otte små pringlesrør af mig – det sidste på grund af posernes flotte design. 
Jeg ville egentlig have fortalt om den nye Coca Cola Life allerede i sommer, da jeg fandt den i Tyskland. Nu er den kommet til Danmark, og nyhedens interesse er allerede forsvundet, men som den cola-entusiast jeg er, får den alligevel lige en anmeldelse med på vejen. Den har en pæn farve, er delvist sødet med stevia (men selvfølgelig stadig med ekstremt meget sukker), og så var jeg faktisk meget glad for den dér i Tyskland. Måske havde det dog noget med de smukke omgivelser at gøre, for den danske variant er altså ikke nær så spændende. Den kan sagtens drikkes – ligesom en Cola Zero også kan det, men jeg tror jeg holder mig til originalen. Jeg glæder mig til at se, hvad 2016 har at byde på!

2 kommentarer:

  1. Jeg kunne godt lige fråde sådan en omgang svampechips! suk...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de var godt nok exceptionelt gode.

      Slet