mandag den 22. februar 2016

every moment like a sudden pleasure

Nu er jeg i Marokko, og jeg har slet ikke tid til at sidde ved computeren, men inden jeg tog afsted, ryddede jeg op i min telefon og fandt gemte snapchat-skatte fra den sidste måneds tid sendt både til og fra mig. Jeg savner især min søster enormt meget for tiden, så det er rart at kunne følge lidt med i hendes hverdag med et par billeder af dyrene. Silke og Mille bliver jeg aldrig træt af at kigge på. 
Sidst jeg var hjemme, havde min søster i øvrigt pyntet fint op. Min far stiller altid blomster frem til mig, når jeg er hjemme på besøg, og denne gang havde min søster altså peppet tableauet lidt op med et yndigt portrætfoto af ham, som jeg nu tillader mig at vise her. I sengen havde hun også lagt en rædsel af en julemus og en overdimensioneret blokfløjte (som jeg havde lovet at lære at spille 'Going Up The Country' på), og jeg følte mig virkelig velkommen. 
Jeg fandt også en anden VHS-favorit fra min barndom frem, men hvor Nisselægen David er ganske fredelig, er Silver Fang en eksplosion af vold, død, blod og ødelæggelse. Efter at have set lidt af det hos nogle venner, lokkede min søster og jeg vores mor til at købe det til os i Brugsen. Vi havde allerede set det fem-seks gange, før hun opdagede, hvor voldeligt det egentlig var, og så kunne vi jo lige så godt blive ved med at se det. Jeg kan stadig en bunke replikker udenad, for Silver var også søde hundehvalpe, seje lederskikkelser, episke kampe og rørende familiedramaer. Jeg endte dog med at gå en tur i det gode vejr i stedet for at slappe af i sofaen, for Silver har jeg alligevel forlængst anskaffet mig på dvd. 

4 kommentarer:

  1. Årh Silver! Jeg sang ivrigt med på introsangen, ømt når man ikke aner hvad de synger. Jeg har også haft fingrene i dvd-udgaven, men blev slemt skuffet! Farfar Gohai er blevet til bedstefar og Daizuke kalder de pludselig noget der lyder som Dejske. Ikke i orden! Er din udgave mere ægte? Jeg håber du nyder solen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Åh, fantastisk kommentar! Jeg kan stadig hele introsangen udenad - med lyde, altså, for teksten lærte vi heller aldrig. DVD-udgaven er forfærdelig. 'Bedstefar' lyder som en sød og rar gammel mand, men det ved vi jo godt, at han ikke var. Vildt fesne stemmer. Og alle de replikker, jeg kunne udenad, er helt anderledes. Men inden jeg købte den danske, fik jeg fingerene i en svensk udgave, hvor den japanske original er på (med svenske undertekster). Det er ikke helt det samme som i gamle dage, men bedre end de nye danske lortestemmer.

      Og tak, det kan du tro jeg gjorde. :)

      Slet
  2. Hehe folk må jo tro at jeg er en freak!
    Men forventer stadig at du læser at fløjte Going up the country ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er da også lidt en freak! :D En virkelig sød én.
      Jeg lover at øve mig næste gang jeg er hjemme. :)

      Slet