søndag den 7. februar 2016

I was traveling through the past for years

Jeg beklager, at jeg ikke fik fulgt op på mit indlæg fra i onsdags med det samme, men de sidste fire dage har jeg været på ferie hos min far, og computeren har været pakket ned det meste af tiden. Jeg skal dog nok lade være med at trække spændingen mere – til august starter jeg efter planen på Roskilde Tekniske Skoles dyrepasseruddannelse.

Det har været en halvhjertet Plan B for mig længe, faktisk. Jeg har bare helt ærligt været for snobbet til for alvor at undersøge mine muligheder for en erhvervsuddannelse, for det ER en kæmpe omvæltning at skulle starte på teknisk skole, når man har været über-stræber gennem hele gymnasiet OG har taget en bachelor på universitetet. Det har taget enormt lang tid at vænne mig til tanken om, at jeg ikke får taget den kandidat, men det gør jeg altså bare ikke – og selv hvis jeg gjorde, kan jeg slet ikke se hvad det skulle føre til af jobmuligheder, som jeg enten er kompetent nok til eller overhovedet har lyst til. Min hukommelse og koncentration er i øvrigt også gået fløjten efter min depression og min mors død, og de sidste år har jeg mest  haft lyst til at gå i en helt anden retning og lave noget mere praktisk arbejde.

Der var åbent hus på skolen for nogle uger siden, og i stedet for endnu engang at sige ’måske næste gang’, og ’det bliver jo ikke til noget alligevel’, tog jeg min veninde under armen, tog turen til Roskilde og besøgte skolen, der var meget mere indbydende og hyggelig end jeg havde regnet med. Jeg havde en virkelig god mavefornemmelse omkring det; vejlederen kunne mane (næsten) alle mine bekymringer i jorden, og min kandidatstuderende veninde var meget begejstret på mine vegne og ville også gerne lære om økologiske fodringsprincipper.

Så. Nu prøver jeg! Skulle det gå helt galt, finder jeg nok på noget andet (at jeg overhovedet kan tænke sådan er et STORT skridt fremad), men jeg synes virkelig, at det her føles rigtigt. Min største bekymring er at skaffe en praktikplads, hvilket kun lykkes for halvdelen – men hvor det før har sat stop for mine planer, er jeg lidt mere fortrøstningsfuld nu. Jeg er pr. definition en ’glasset er halvt tomt’-kinda girl, men der er jo nogen, der skal have de praktikpladser – og det kan lige så godt være mig, som det kan være de andre. Jeg gør mig ingen illusioner om at skulle ind og hygge med elefanterne i Zoologisk Have (selvom min ansøgning bestemt også vil være at finde i den årlige bunke på 1500 uopfordrede ansøgninger), men mindre kan også gøre det – og selvom drømmen bestemt ikke er mere butiksarbejde, snupper jeg meget gerne en praktikplads i en dyrehandel. Jeg GLÆDER mig til august og til at komme i gang med noget helt, helt andet, end det jeg er vant til.


Billedet er i øvrigt af nogle meget, meget, meget gamle dyr, som jeg samlede op ved Mariager Fjord i dag, inden jeg hoppede på toget mod København. 

4 kommentarer:

  1. ENDELIG! Selvom det selvfølgelig er ok, at du var en sløvpadde :D
    Jeg synes det lyder yderst interessant - min ene søster har endda også snakket om at blive dyrepasser. Men hun er bestemt også en "glasset er halvt tomt"-person, og derfor turde hun ikke satse på, at hun ville kunne få en praktikplads. Så i stedet valgte hun at læse biologi. Jeg synes det er fantastisk at du tager chancen! Sådan synes jeg egentlig altid man skal gøre det (og det er jo altså også altid lettere sagt end gjort) :) Så mange gange tillykke og altså hvor spændende. Er du nervøs/spændt på at læse med helt unge mennesker? Om et par år vil jeg nemlig også ud og læse igen, men det der holder mig mest tilbage, er faktisk, at jeg ikke gider være den sure gamle kone i forhold til mine medstuderende :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, godt du kunne holde ventetiden ud. :D Og mange tak! Jeg tør overhovedet heller ikke satse på en praktikplads, men det skal bare ikke være dét, der holder mig tilbage denne gang. Nu har jeg tænkt på det så længe, og hvis det så alligevel ikke lykkes af den ene eller anden årsag, kan jeg i det mindste slå det ud af hovedet. :)

      Ja, jeg er noget spændt på gennemsnitsalderen. Til rundvisningen var jeg jo klart alderspræsident - de andre var en flok forsagte 15-årige drenge og deres forældre, men ham, der viste os rundt, var selv 29 (og studerende.) Jeg tænker, at jeg må komme over det. Uddannelsen er primært praktikophold, og så må jeg bare krydse fingre for et minimum af gruppearbejde, når jeg er i skole, hehe. Jeg ville måske have det anderledes, hvis jeg skulle starte på f.eks. RUC i stedet for. Det ved jeg helt ærligt ikke, om jeg ville kunne overskue - jeg ville i hvert fald helt sikkert blive den sure, gamle kone. :D

      Slet
  2. Jeg synes stadig at du er så sej.
    Og jeg mener helt seriøst at jeg bliver helt varm og glad indeni når jeg tænker på din beslutning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, det betyder virkelig meget for mig. Det er jeg bare så glad for at høre. :)

      Slet