onsdag den 30. marts 2016

the black will be grey and the white will be grey

Langfredag kørte vi til Møns Klint, hvor jeg ikke har været de sidste tyve år. Indhyllet i tåge og med en grå-i-grå farveskala, kunne Møns Klint sagtens være placeret et sted i Irland, for synderligt dansk så det nu altså ikke ud. Men det var meget, meget pænt, og helt bestemt alle 994 trin værd (ja ja, jeg har både talt trin på op-og nedstigningen).
Jeg er vokset op med en meget arkæologi-interesseret far, og til en anden besøgendes store irritation (okay, han var et barn og bare misundelig), spottede vi lynhurtigt både søpindsvin og søliljer på stranden. Vi traskede nok rundt i vandkanten i lidt længere tid end hvad vi normalt ville have gjort, men til sidst lokkede en belønningsflødebolle os alligevel op ad trapperne igen. Møns Klint var fin, og jeg vender meget gerne tilbage en solskinsdag - og der behøver ikke gå tyve år mere. 

2 kommentarer:

  1. Åhhh hvor var det bare den bedste dag MEGET længe :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig en skøn dag. Flere af dem! :)

      Slet