torsdag den 10. marts 2016

travel south until your skin turns warmer

Okay, alle mine indlæg handler om Marokko. Men jeg har helt ærligt ikke foretaget mig ret meget spændende siden jeg kom hjem; jeg har mest bare arbejdet og set fodbold og tv-serier. Billederne fra vores roadtrip i Marokko er altså lidt sjovere at kigge på, også selvom jeg ikke nåede den famøse solnedgang i ørkenen. Det første billede har dagens sidste afterglow over sig, mens resten af billederne er taget dagen efter - på en meget, meget tidlig og bidende kold morgen, hvor solen var noget længe om at kigge frem. 
Vi boede i en række små telte placeret rundt om et bål, og det var så fedt at se månen stå op, lytte til lidt berbisk musik live og se nogle af de andre turister danse rundt. Mindst lige så magisk var det at gå lidt væk fra lejren, lægge sig i sandet og kigge på stjernerne og den smukke fuldmåne, og helt fantastisk var det at kunne sige godnat til dromedarerne, der lå trygt og sov i en flok lidt væk fra teltene. Magien forsvandt lidt, da vi skulle sove i de iskolde telte på en stenhård madras med to gamle tæpper over os - der var så koldt, at jeg ignorerede bakteriefrygten og trak tæpperne helt op over mit hoved, men jeg klaprede stadig tænder og sov max et par timer. 
Vi blev vækket meget tidligt næste morgen for at kunne se solopgangen. Vi havde god tid til at se forberedelserne til hjemturen, og jeg benyttede lejligheden til at snakke med en af dyrepasserne. Vi red på dromedarerne i omkring halvanden time hver vej; noget jeg hjemmefra havde været lidt lunken overfor, men som viste sig at være en helt fantastisk oplevelse. Alle dyrene virkede sunde og raske, og deres passere holdt tydeligvis meget af dem. Ham jeg snakkede med ejede selv tre af dromedarerne, og han forklarede, at det selvfølgelig var i deres bedste interesse, at dyrene trivedes, og at de i øvrigt kun havde to ture om dagen.
Jeg kunne derfor tage turen tilbage med god samvittighed, og denne gang red jeg allerbagerst og kunne nyde udsigten og dromedarens vuggende bevægelser i ro og mag. Hele turen var virkelig en helt utrolig oplevelse, og jeg er så glad for at vi gjorde det. Køreturen tilbage til Marrakech var liiiidt lang, men min kæreste og jeg havde byttet plads, og længere fremme i bussen var det lidt lettere at lukke øjnene.  

2 kommentarer:

  1. Jeg vil også ride på en dromedar :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også en helt særlig oplevelse. Det må vi prøve en dag. :)

      Slet