mandag den 11. april 2016

born on a sunday, everyday is monday

De sidste tre måneder har behandlet mig så godt, at jeg helt havde glemt hvordan det er at være sur, bitter, ked af det og ekstremt frustreret. I dag har dog klart været den hidtil værste dag i 2016, og jeg er efterhånden snart ligeglad med, at jeg ikke er anonym herinde, for hold nu op, hvor er det op ad bakke at være ansat på mit arbejde lige nu. I dag har været en rutschetur af dimensioner, hvor vi først fik ekstremt gode nyheder; senere kunne vi læse i pressen, at nyhederne ikke var helt så gode som først antaget, og endnu senere fik min afdeling vel egentlig dødsstødet af den nye administrerende direktør - også i medierne. Vi aner stadig ikke, om vi er købt eller solgt; vi aner ikke, om vi har et arbejde i det nye opsæt, og vi aner ikke, hvornår det skal ske. Og selvom jeg heldigvis har andre planer i fremtiden, har det bare været en ekstremt frustrerende dag - det har trods alt været mit liv de sidste ti år.

Heldigvis mødtes jeg med (næsten) alle mine kollegaer i lørdags. En af dem, der også er en af mine gode venner, havde (med lidt hjælp fra sin søde mor) lavet persisk mad til femten mennesker, og vi havde en forrygende aften i den lille lejlighed med spisning på gulvet, god musik og masser af grin og dans. Vi jokede lidt med, at det måske var sidste gang vi alle var samlet som kollegaer - men jeg tror ikke vi for alvor havde regnet med, at det kunne være en realitet. Det er noget lort, og det bliver super mærkeligt at gå på arbejde de næste par måneder, mens butikken langsomt forbløder. Øv. 

4 kommentarer:

  1. Æv altså Tine; det er sgu træls. Krydser fingre for en afgørelse snarest; ventetid er altid det værste :) Godt, I holder sammen indtil uvisheden er ovre.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Anne. Det er nemlig rigtig træls. Det ville være så meget nemmere at forholde sig til, hvis vi vidste - ja, hvad vi havde at forholde os til. :) Men ja, vi er heldigvis en tæt, lille gruppe af gode mennesker. :)

      Slet
  2. Det er så godt at du selv tog en beslutning om at skulle videre inden dette kaos.
    Tænker tit på hvor frygteligt det havde været, hvis du ikke selv havde besluttet at stoppe og var meget mere afhængig af arbejdet osv. Hvis du ved hvad jeg mener?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved præcis hvad du mener - jeg tænker på det flere gange om dagen i øjeblikket! Det betyder SÅ meget for mig. :)

      Slet