fredag den 8. april 2016

how time can move both fast and slow

Jeg har ryddet lidt op på min telefon og fundet nogle meget gode stemningsbilleder fra de sidste par uger. I påsken besøgte jeg Kongelundsfortet længere ude på Amager, og det bød på en virkelig god udsigt over vandet, bunkevis af fugle og adskillige overflyvende ... ja, fly. Der var bidende koldt, men jeg skal helt sikkert cykle derud igen til sommer med min kæreste, en madpakke og en cola.  
Jimmy viste sig i øvrigt frem som herren af huset, da min far og søster var på besøg. Han viste dem, hvor dygtig/slem han er blevet til at åbne den skuffe i spisebordet hvor han snacks befinder sig, og de var meget imponerede. Lige om lidt fylder han i øvrigt fire år, det lille skind.  
Siden sidst har jeg også haft lidt mere nedtur over det her. 
I dag var en dag, jeg havde glædet mig til længe, for de to første singler fra Tegan and Saras nye album blev endelig tilgængelige. De skuffede dog desværre fælt, og jeg er lidt ked af, at de har behov for at være så ultrapoppede nu. Jeg er dog helt sikkert at finde på første række alligevel, hvis de kommer til Danmark igen, og jeg snupper selvfølgelig også gerne endnu en meet 'n' greet, for de er simpelthen et par helt vidunderlige piger. 
I dag var det desværre også blevet vores tur til at vaske trappe i opgangen. Det tog halvanden time, var utrolig kedeligt, og til lyden af Jimmy, der græd hjerteskærende på den anden side af døren, fordi han ville ud til os. Da vi endelig var færdige, belønnede jeg mig selv med en iskold cola og Erlend Loe på sofaen - jeg fik hans nyeste roman i fødselsdagsgave, og læser derfor de to første i Doppler-trilogien igen inden jeg kaster mig over den. Jeg er næsten glad for, at jeg aldrig har mødt Erlend Loe, for jeg svarer konsekvent de norske turister i vores butik på engelsk - jeg forstår simpelthen ikke, hvad de siger. 

Der er også blevet tid til lidt farvelægning - en aktivitet, jeg er blevet utroligt glad for. Ja, malebøger til voksne er efterhånden et latterligt hypet fænomen, men det er virkelig afstressende og enormt tilfredsstillende at udfylde de små felter. Og så var der endda en ugle!

2 kommentarer:

  1. Jeg vil også gerne med ud på fortet igen.
    Lige nu har jeg billeder af overskudsagtige dig og mig, der cykler (dør allerede lidt af skræk) derud i sommerkjole og sommerhat ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, jeg kan se det for mig. :) Det kunne være virkelig hyggeligt. Jeg har en lang sommerferie, så du kommer bare!

      Slet