mandag den 13. juni 2016

dresses that glow on girls from barcelona

Fredag i Barcelona startede for vores vedkommende sent med en tur på stranden og en efterfølgende lur inden festivalen. Jeg var ved ankomsten stadig lidt sløv, så det passede mig udmærket at få aftenen sparket igang med Neil Hagerty & The Howling Hex, der leverede en særdeles underholdende og underlig koncert på Primavera-scenen. Efter en gang aftensmad måtte vi overgive os totalt til den 67-årige Selda Bagcan fra Tyrkiet, der godt nok lignede en bedstemor på vej i køkkenet, men som virkelig fyrede den af på scenen med sit unge band i ryggen. Hun er virkelig en bemærkelsesværdig kvinde - og så var musikken bare helt perfekt til en sommeraften i Barcelona, hvor der vist var en del blandt publikum med tyrkiske rødder. 
Derefter var det blevet tid til Beirut, der lidt uheldigt havde fået plads på en af de to største scener. Beirut har en lidt særlig betydning for min kæreste og jeg, der lyttede meget til Zach Condons to første plader i starten af vores forhold, så vi skulle selvfølgelig se denne koncert. Vi har set Beirut sammen før, men det er ved at være længe siden, da Zach Condon har holdt en laaaaaang pause og haft en svær depression, som han heldigvis er kommet ud af nu. Den nye plade er desværre decideret elendig, men koncerten fredag aften var rigtig fin - især når han spillede numre fra det fantastiske bagkatalog. 
Mit mobilkamera måtte give op efter Beirut, men Radiohead var alligevel så langt væk, at Thom Yorke og banden ikke var værd at tage billeder af. Der var PROPPET til festivalens hovednavn, og de skuffede heldigvis heller ikke - og jeg er faktisk ret ked af, at vi gik allerede efter en time og gik glip af hitparaden med taberperlen 'Creep' som ekstranummer. Jeg er til gengæld ikke ked af, at vi derfor endelig fik set Shellac, der spillede et af mine all-time yndlingsnumre (fra en lidt anden tid, ikke...) Prayer to God, for det var en superfed optræden på den mindste scene. 

Animal Collective har jeg vel efterhånden set live ti gange, og det er godt hver gang. Sidst jeg så dem i Barcelona for fem år siden, blev jeg liiige lidt for fuld, men det jeg kan huske, var helt forrygende, og selvom jeg personligt ikke var helt lige så festlig denne gang, var det stadig en virkelig god optræden. Denne gang spillede de mest materiale fra den lidt svage nye plade, der heldigvis var meget bedre live, og de var alle sprudlende af spilleglæde og startede en fest blandt publikum. Det gjorde The Avalanches også, men det var vist mest fordi det var blevet klokken tre fredag nat, for jeg synes koncerten var festivalens klart største skuffelse. Jeg elsker Since I Left You-pladen, der efterhånden er blevet seksten år gammel, men jeg tror ikke jeg kommer til at holde af den nye efterfølger, der klart dominerede showet. Fredag endte altså med en lille skuffelse, men ellers var jeg ret imponeret af aftenens koncerter. Det skulle dog blive endnu bedre lørdag, der var en sand perlerække af gode koncerter i godt selskab, men mere om det en anden gang. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar