onsdag den 22. juni 2016

man, your shoes are hard to replace

I dag er det min mors fødselsdag. Af flere årsager har jeg tænkt lidt ekstra på hende det sidste stykke tid; blandt andet pga. den fine dokumentarserie på DR; 'Mor er død - men det taler vi ikke om.' Serien er desværre udløbet på hjemmesiden, men den fortalte historien om en ung kvinde, der mistede sin mor som barn, og som gik i en sorggruppe for at bearbejde sit tab. I programmerne opsøger hun de andre i gruppen for at høre, hvordan det har påvirket deres liv at miste en forælder så tidligt, og det er noget meget rørende tv. Min mor døde, da jeg var 27 år gammel, men det var stadig en helt vanvittig oplevelse, og jeg er enormt taknemmelig for min egen sorggruppe. Jeg ser stadig en af pigerne af og til, og det er rigtig rart at have en veninde, der selv har prøvet at miste - også selvom vi slet ikke snakker om alt det triste, hver gang vi ses. Det har hjulpet mig en del at se min sorg som noget, jeg er ved at lære at leve med, og ikke noget, jeg skal komme over -  og det gør underligt nok, at den fylder meget mindre. 

Det er ved at være længe siden, at jeg har været fuldstændigt overvældet af sorg. Jeg kan stadig blive ked af det af og til, men der går længere og længere tid imellem. Sidst var da jeg så 'Wild' med Reese Witherspoon - det er meget muligt, at hun er definitionen på en priviligeret white girl med first world problems, men det er problemer, jeg virkelig nemt kan relatere til, selvom jeg heldigvis ikke er blevet heroinmisbruger, fordi jeg har mistet min mor. Nu har jeg bare lyst til at vandre The Pacific Crest-trail og mindes hende, men det kan godt være, at jeg må nøjes med en cykeltur til Amager Strandpark i dag.  

 Min mor har også fyldt lidt ekstra i min bevidsthed, fordi der er et sandt babyboom omkring mig i øjeblikket. Jeg blev født, da min mor var 28 år gammel, og da hun var på min alder tre år efter, havde hun altså allerede et helt andet liv end jeg har nu. Hun vidste godt, at jeg ikke ville have børn, men var glad og rørt over at se min barndomsveninde blive mor. Min mor kendte også mine søde gymnasieveninder, og ville have nydt at se dem gravide og som mødre - og efter den ene af mine veninder fødte sine skønne tvillingepiger noget for tidligt i lørdags, har jeg virkelig savnet at snakke med min mor. Det er ikke min historie at fortælle, men jeg besøgte de små, fine piger i går, og de har det heldigvis rigtig godt - det er bare endnu en ting, jeg gerne lige ville have snakket med min mor om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar