torsdag den 16. juni 2016

there is a limit to what you can experience

Lørdag er traditionelt Primaveras største dag, men i år var publikum altså lidt mere begejstrede for Radiohead end for Brian Wilson, så pladsen virkede mere fyldt og summende fredag. Det passede mig dog helt perfekt med en chillet lørdag - tredje festivaldag er jeg altid ret smadret. Heldigvis stødte to af vores glade venner til, og deres begejstring smittede og fik mig lidt op i gear igen. Jeg tog godt nok første del af aftenen solo, da min musiksmag ikke er helt så avantgarde som de andre i mit selskab, men det betød, at jeg kunne starte langsomt  med at se Autolux på græsset. Koncerten i sig selv var måske ikke fantastisk, og trommeslageren sang pivfalsk, men de var ret søde og havde en god energi.
Efter et par lidt kedelige numre med den tidligere Pulp-guitarist Richard Hawley, gik jeg mod Pitchfork-scenen og overværede vel egentlig ikke bare en koncert, men også performancekunst og akrobatik med den norske skovalf Jenny Hval, der var helt forrygende. Først troede jeg, at hun var nøgen, men hun havde bare et ualmindeligt tight bodysuit på - ligesom de andre i bandet, i øvrigt - og hun brugte nærmest også kroppen som instrument. Hun har spillet utallige gange i København, men det var alligevel min første koncert med hende. Det bliver forhåbentlig ikke den sidste!
Da jeg gik over mod de store scener for at mødes med de andre, nåede jeg lige at høre Brian Wilson og Surfin' U.S.A. Jeg havde ikke behov for at se hele koncerten, men det var fedt lige at få et glimt af en legende. Bagefter overværede jeg en af de bedste Deerhunter-koncerter jeg har set; Bradford Cox var virkelig i hopla, og det var et klart plus at han denne gang havde givet guitaren fra sig og koncentrerede sig om vokalen, for dér kan han altså noget helt særligt. Jeg er ellers ikke så glad for den nyeste plade (bortset fra den funky Snakeskin, der i øvrigt har den fedeste video), men da den blev spillet live, var det svært ikke at danse lidt rundt. 
Isbjørnen er ikke relevant i denne sammenhæng, men jeg var meget begejstret for at se den, og jeg har ikke noget billede af PJ Harvey, der ellers leverede festivalens bedste koncert. Det var så smukt, hjerteskærende, fedt og rørende, og jeg er glad for, at vores venner fik lokket min kæreste og jeg lidt længere frem i menneskemængden, så vi havde godt udsyn. Jeg faldt for alvor for hende for fem år siden, da hun udgav den fantastiske Let England Shake, og få måneder efter så jeg hende faktisk på Primavera Festival. Det var også en god koncert, men denne gang var det helt fænomenalt. 
Vi nåede næsten ikke at puste ud, før Sigur Rós startede på den modsatte scene. Det var mine to hovednavne der spillede lige i træk, og jeg var nærmest lykkelig. Jeg har et helt særligt forhold til Sigur Rós, der har hjulpet mig igennem mange lange, mørke vinteraftener som ung i min hjemby, og de har aldrig lavet en dårlig plade. Der er en ny på vej, som de spillede et enkelt nummer fra, men ellers var det to timers hitparade med fede visuals, overvældende musik, og en vokal, der sad præcis hvor den skulle. 
Ud på natten valgte vi Ty Segall frem for Moderat, for til førstnævnte kunne vi sidde ned på græsset. Jeg var efterhånden godt brugt, men Ty Segall - som jeg ellers er ret uinteresseret i - leverede en energiudladning af dimensioner, og bandet fyrede den af i en grad, jeg sjældent før har oplevet. Der var de særeste indslag i koncerten, og pludselig stod en fan på scenen og råbte og skreg så fedt, at jeg først troede det var planlagt. Vi var helt høje, da vi gik hjemad, og det var  en fed, fed afslutning på endnu en vellykket festival. 

Ligesom sidste år var der ikke så mange navne på min must-see-liste, men jeg endte alligevel med en bunke gode koncerter. Sidste år var det primært de små navne, der stjal mit hjerte (og Patti Smith, bevares), mens jeg i år er gået all-in på de mere kendte kunstnere og koncerter med vilde visuals og dygtige kameramænd på de store scener. Begge dele har sin charme, og jeg har i hvert fald haft endnu en virkelig god festival. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar