lørdag den 11. juni 2016

will always be stunning and never cliché

Inden jeg fortæller videre om Primaveras fantastiske koncerter, må jeg lige vise et par billeder fra min skønne fredag eftermiddag i selskab med mine dejlige gymnasieveninder. Vi spiste brunch på Vestamager på Café 8tallet, som jeg aldrig før har besøgt, men det var virkelig et fint sted med udsigt over (kunstigt) vand og græssende køer. Selve bygningen er også ret imponerende, og jeg ville nok ikke sige nej tak, hvis jeg fik en lejlighed forærende. 

Det er nok ikke helt til at skjule, at der snart sker store ændringer i mine veninders liv - og jeg synes det er så fint, at de kan få lov til at opleve det sammen og dele glæder og erfaringer. Snart bliver vores pige-trekløver udvidet til seks, og jeg glæder mig sådan til at møde de nye medlemmer af gruppen. Eftermiddagen blev rundet af på en bænk hos Ismageriet, som jeg også gerne vender tilbage til en gang eller ti i løbet af sommeren. Skøn, skøn dag, der forhåbentlig snart bliver gentaget - pigerne er på barsel, og min jobsituation er stadig uforudsigelig, så jeg har også godt med tid. Sommeren er god i år!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar