lørdag den 2. juli 2016

and so I raise my glass to symmetry

Billederne er fra pæne Marokko, fordi jeg ikke har haft mit kamera fremme længe. Min kæreste nåede desværre lige at give mig en slem omgang forkølelse med på ferie, og nu ligger jeg på min fars sofa og har ondt af mig selv. Timingen kunne have været bedre, og jeg orker slet ikke tolv timer på de tyske motorveje på mandag, hvis jeg skal hoste mig igennem dem. I nat hostede jeg også og kunne ikke rigtig sove, og min hjerne kørte i ring over et par nyheder, jeg havde læst. 

Jeg finder det mere og mere vanskeligt at tage stilling til de ufatteligt mange problematikker, som jeg egentlig burde have en klar og tydelig holdning til. Jeg var meget mere sikker på mine holdninger, da jeg var yngre, men en markant øget informationsstrøm har sendt mit moralske kompas på overarbejde, og jeg har virkelig svært ved at navigere rundt i det hele. Selv når jeg prøver at sætte mig grundigt ind i et emne, kan jeg ofte nemt se sagen fra begge sider, og det er virkelig en syret oplevelse ikke at have nogen mavefornemmelse omkring mange af de her problematikker. Må jeg drikke mælk? Er genmodificeret mad go eller no-go?

Jeg kunne nævne hundrede sager, men den, der ligger mig allermest på sinde i øjeblikket, er spørgsmålet om dyreforsøg i Danmark. Et par yderligere besøg på min dyrepasseruddannelse bekræftede mig i, at det helt klart ville være den 'bedste' vej at gå for mig - der er rent faktisk praktikpladser at få (kun 40% finder elevpladser) - også i Københavnsområdet, og de foretrækker folk, der har lidt erfaring. Men havde man sagt til mig for fem år siden, at jeg overhovedet ville overveje at arbejde med forsøgsdyr, havde jeg nok grinet hånligt. En ting er, om jeg overhovedet er psykisk stærk nok til at påføre raske dyr smerte - en anden ting er, om det er etisk forsvarligt? Kan jeg være medlem af diverse dyreorganisationer, være kraftig pelsmodstander og kun spise økokød - og samtidig arbejde med dyreforsøg? Jeg synes det er sindssygt svært. Jeg hælder til at gå 100% efter drømmen om arbejde i en dyrepark, og hvis jeg om et år stadig ikke har fundet en elevplads, kunne jeg måske overveje den anden vej igen. 

I nat var det dog et noget mere popkulturelt spørgsmål der trængte sig på. Jeg er medlem af et par nørdeklubber på facebook, hvor det de sidste par dage er eksploderet med had til min elskede J.K. Rowling, fordi hun i den nyeste Harry Potter-installation er gået noget galt i byen med cultural appropriation af ... ahem... Amerikas oprindelige folk. Uden at gå i detaljer kan jeg godt se, at hun har trådt ved siden af, men behøver vi hade hende af den grund? Er det helt forkert stadig at holde af Harry Potter og egentlig synes J.K. Rowling er ret sej, når hun afslører Dumbledores homoseksualitet og en potentielt black Hermione? Jeg ved det simpelthen ikke, og det gør mig tilsyneladende til en dum, naiv white girl (og en europæer, endda!) på de der debatfora, og selvom jeg lyder lidt fornærmet, har de nok ret. For selvom jeg til dels forstår ovenstående problematik, synes jeg nogle gange at cultural appropriation-fænomenet kan tage lidt overhånd, som f.eks. i spørgsmålet om Adeles kjole , og det er nok fordi jeg på ingen måde tilhører en minoritet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar