lørdag den 16. juli 2016

feel a strange day every now and then

Her er en liste over tre ting, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde regnet med, at jeg skulle foretage mig en regnfuld lørdag i min sommerferie (eller nogensinde), men som jeg ikke desto mindre har brugt dagen på i dag:
1. En cykeltur på i alt sytten kilometer i regnvejr for at komme i Harald Nyborg, af alle steder. Her stod jeg længe og vaklede mellem to afsindigt grimme modeller af sikkerhedssko, og endte med at vælge dem, der mest bare lignede et par grimme vandrestøvler. De var heldigvis meget billige. (Jeg skal bruge dem i skolen.)

2. Pokémon GO. No shame. Har dog ingen billeder, da serveren er gået helt ned, fordi spillet officielt bliver udgivet i Danmark i dag. 
3. Helt vanvittige mængder Quality Street og to kilo Big Ben-karameller. En af vores venner er rejst tilbage til Grønland efter fem ugers ferie i Danmark og Tyskland - og eftersom vi var sidste stop inden flyet, blev der hos os sorteret alt 'overflødigt' bagage fra. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal stille op med det. Egentlig er jeg ikke så vild med hverken karameller eller Quality Street (chokolade skal ikke fyldes med andet end nødder og nougat), men det er nok i virkeligheden meget godt - havde det været Kinder-chokolade eller Ritter Sport, havde jeg slugt det på en uge. 
Og til sidst en ting, jeg havde regnet med at bruge det meste af min eftermiddag på - nemlig Ride with Norman Reedus. Jeg er simpelthen så glad for den mand, og i dag havde jeg glædet mig til at se hele fire afsnit af hans soloshow, hvor han kører rundt i USA på motorcykel og snakker med spændende mennesker, der også godt kan lide motorcykler. Lidt naivt troede jeg ikke det ville være noget problem, at jeg overhovedet ikke interesserer mig for motorcykler - men det var det. Programmet var simpelthen så dødssygt og irriterende amerikansk-produceret, at jeg slukkede efter tyve minutter af det første afsnit, for Norman Reedus alene formåede underligt nok ikke at fastholde min opmærksomhed. (Han var faktisk også selv en lille smule irriterende. Men det prøver jeg at fortrænge, og vil i stedet igen forestille mig, at han er nogenlunde samme type som sin karakter Daryl Dixon i The Walking Dead.)

2 kommentarer:

  1. big ben-karameller minder mig kun om alt ondt ved 9.-klassernes sidste skoledag. af en eller anden årsag blev jeg og mine bedste homies (line og camilla, hed de) i 0.-5. klasse altid ramt af de frosne karameller i ansigtsområdet, mens alt omkring os stank af barberskum. #traume. men, men, men! quality street er jo mit mellemnavn... vi ses i morgen! :D ;P

    SvarSlet
    Svar
    1. Karameller ER bare 9. klassernes sidste skoledag. Jeg var ualmindeligt heldig ved at have en vellidt lærer-far, så jeg fik faktisk altid foræret et stort antal karameller af glade elever - helt uden de var frosne eller blev tyret på mig. Karamellerne, altså.
      Jeg er glad for, at vi trods alt nåede at få lidt Quality Street i går. <3

      Slet