onsdag den 13. juli 2016

forward's the only way to go

Det er ved at være et par dage siden jeg vendte hjem til København - efter en helt sindssyg hjemtur med åndssvagt meget kø på de tyske motorveje, og næsten fire timers ekstra køretid. En lidt træls afslutning på en ellers virkelig dejlig ferie, der har givet mig ro helt ned i maven og fyret op for min naturlængsel. De sidste par dage er blevet brugt på kæreste- og kattenusning, beundring af bittesmå babyer og en tur i Zoologisk Have, og jeg har slet ikke haft tid til hverken at pakke ud eller sortere billeder. I aften er min kæreste dog i øvelokalet, og kroppen er stadig træt efter jeg valgte at cykle op ad Valby Bakke i dag, så mon ikke jeg får slettet og redigeret lidt nu. 
Billederne i dag er fra fine Nürnberg, der både kunne stille vores shoppetrang og belære os om vigtige historiske og kulturelle begivenheder. Det såkaldte 'Männleinlaufen' i deres Frauenkirche var måske ikke det mest imponerende klokkespil jeg har set - men det blev bygget i år 1509, hvilket er helt ufatteligt for mig. Jeg var nødt til lige at dobbelttjekke årstallet, men den er god nok, og pludselig er det ret imponerende alligevel. Noget nyere (fra 1984), men næsten lige så spektakulært, var springvandet 'Ehekarussell', der med seks vildt flotte og voldsomme scener viser ægteskabets op- og nedture. Silke var mindre overvældet, og egentlig bare glad for, at hun kunne få en tår vand i det varme vejr - til andre turisters store begejstring. 
Dagen sluttede i nazisternes fodspor i udkanten af byen, hvor vi besøgte det enorme Reichsparteitagsgelände (sig det lige hurtigt ti gange i træk) - et kæmpestort område med forskellige bygningsværker, der i trediverne blev brugt til fejringen af nazismen og vedtagelsen af nogle ikke så rare regler.  De første billeder er fra den aldrig færdigbyggede Kongresshalle - et voldsomt imponerende bygningsværk, trods den noget uheldige historie. (Ja, min far og jeg er glade. Vi kan godt lide tysk historie. Ikke nazister.) Det sidste billede er fra den endnu større Zeppelinfeld med plads til svimlende 320.000 mennesker - de store naziparader vi alle har set billeder af i historiebøgerne, foregik her. I dag er området lidt mere fredeligt; der bliver bokse- og løbetrænet på tribunerne og spillet hockey på marchruten, men det var stadig en kæmpe oplevelse at se det. Jeg er glad for, at det hele ikke blev bombet væk under krigen, for jeg synes også det er vigtigt at bevare noget af den historie, man ikke er så stolt af mere. (Og arkitektur - dét havde nazisterne altså tjek på.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar