lørdag den 23. juli 2016

something that I'm quite partial to

Ingen Tysklandstur uden nye spændende chips, der denne gang er særligt udvalgt af min søster. Den første pose fra velkendte Crunchips så meget interessant ud med en tegning af en lille franskmand og et billede af en Flammkuchen, for især sidstnævnte er jeg meget glad for. Disse chips smagte dog mest af bacon, hvilket også stod på den engelske indholdsfortegnelse bagpå posen. Det var noget skuffende, for jeg havde håbet på noget mere oste/fløde-smag, så de kan ikke få mere end et seks-tal herfra. Uden at være helt sikker, tror jeg at både min søster og min kæreste var noget gladere for dem. 
Den venlige bonde, der skrabte et heldigt sekstal med hjem sidste år for sine oste-chips, prøver igen med smør-og-salt-varianten. Jeg vil så gerne være begejstret, men de var simpelthen utroligt kedelige. Smagen af smør var næsten ikke-eksisterende (hvilket omvendt kan være en god ting, da smørchips kan smage lidt harske), og selve chippen skal virkelig være god, hvis saltet er eneste krydderi, og her kan Hof Chips altså ikke stå distancen. De må nøjes med et fem-tal, og nu synes jeg altså, at bonden må oppe sig lidt, hvis jeg skal anmelde flere af hans poser. 
Min søster har lidt en svaghed for de helt billige, tyske figur-chips. Derfor skulle Jumpys' kænguruer naturligvis også prøves, og jeg fik lov til at smage. Jeg var enormt positivt overrasket! De små kænguruer var næsten alle intakte i posen, og de var nogle smagfulde, små, luftige chipskugler, der smeltede på tungen. Hvis de havde smagt af sourcream & onion havde de nok fået topkarakter, men jeg giver dem gerne et otte-tal med på vejen.  
Tidligere på året føjede jeg en ny favorit til samlingen, nemlig KiMs grønne pose Crunch Cut. I Tyskland fandt min søster en discountudgave af varianten - denne dog med løg i stedet for purløg. Lige umiddelbart var det et godt bytte, og smagen var god - men i længden blev de liiidt for klamme. Jeg kunne godt forestille mig, at de ville være gode til en gang dip (som posen også antyder), men alene kan de kun skrabe et lille syv-tal med hjem. 

Til sidst en lille gæsteoptræden fra to hjemlige varianter, der fortjener at blive nævnt på bloggen så hurtigt som muligt - og jeg har ellers mange, mange chips, der venter på anmeldelse - nemlig Taffels nye Holiday og Chili Bernaise-chips. Holiday-chipsene er småriflede, og hvis man er glad for dippen af samme navn, vil chippen ikke skuffe. Jeg kan personligt bedre lide dild-dip, fordi jeg ikke er så glad for peberfrugt; og måske derfor falder den nye variant heller ikke lige i min smag. Jeg kan kun give den et fem-tal, men jeg må igen lige understrege at det er en stærkt subjektiv holdning, og jeg tror som sagt mange andre vil sætte pris på Holiday-posen. 

Straks bedre går det for mig med den lækre Chili Bernaise, der er en god kombination af... ja, chili og estragon. De smager faktisk overraskende godt, men nu har jeg heller aldrig været kræsen i forhold pulversauce og lignende, for man skal nok være klar på en lidt kunstig smag. Chipsen er bredriflet og helt perfekt, og jeg synes virkelig, at Taffel har gjort et godt stykke arbejde med denne nye variant. De får et lille ni-tal med fra mig.

2 kommentarer:

  1. Jeg er helt vild med dine løbende features om chips! :) Hvad er efter din mening og erfaring det bedste chipsland i verden?

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, tusind tak! :D
      Først må jeg lige understrege, at jeg ikke har et specielt stort sammenligningsgrundlag. Siden jeg begyndte at anmelde, har jeg kigget på udvalget i Spanien, Portugal, Marokko, Tyskland, Østrig, Irland, Tyrkiet og Den Dominikanske Republik, og jeg må faktisk sige, at Danmark ligger helt i top sammen med Irland. Sidstnævnte havde en forrygende chipskultur, hvor man spiste chips i tide og utide og som en vigtig del af måltider, og det trækker naturligvis gevaldigt op. Mange af deres mærker var dog fra England, som jeg også godt kunne forestille mig var et godt chipsland. Jeg skrev lidt om Irland her: http://musicismysecret.blogspot.dk/2015/09/hang-on-to-any-fucking-thing-you-love.html

      Tyskland har klart været mest skuffende. Et land, der byder på SÅ mange bizarre snacks, burde have et meget større udvalg. Marokko var heller ikke godt. Sverige har jeg kun lige snust til, men de virkede nu meget lovende - især deres OLW-mærke har givet mig et par gode poser. Men Danmark er altså helt i front - vi har virkeligt mange varianter, sammenlignet med andre lande.

      Slet