mandag den 18. juli 2016

like I could take the whole world on

Jeg bliver simpelthen nødt til at blære mig lidt mere med mit eventyr i Pottensteins trætoppe. Jeg ved ikke helt, hvordan vi kom på det - måske fra en af de måske hundrede(!) turistbrochurer, der lå i vores lejlighed - men en solrig, sløv eftermiddag fik min søster og jeg altså udstyret på, og blev vejledt lidt af stedets eneste engelsktalende fyr. Der var for varmt til at Silke kunne blive i bilen, så min far måtte blive på jorden - men det tror jeg egentlig, at han havde det helt fint med. 
Jeg havde ikke rigtig tænkt over, at det måske ville være en ret grænseoverskridende oplevelse for mig at klatre sådan rundt. Jeg er virkelig ikke særligt fysisk stærk, og jeg har vel helt ærligt ikke dyrket motion, siden jeg var atten år gammel og gik i gymnasiet. Det kan godt være, at jeg går nogle lange ture og cykler lidt - men jeg er seriøst en slapsvans. Det allerførste billede indikerer nok meget godt, at min søster på dét område er en del sejere end jeg - min overarm har vist aldrig været en trussel for nogen. Og træklatring var SINDSSYGT hårdt! Det var enormt sjovt og gik fint i starten, men på de lidt mere udfordrende baner, begyndte mine ben at syre til - og det var lidt uhyggeligt tolv meter oppe i luften. Jeg tog derfor en tur mere på den rød 'Brülaffe'-bane, mens min ualmindeligt seje søster klarede den sorte 'Gorilla' alene, og til sidst snuppede vi så den ultrahøje 'Flying Fox' sammen, der sluttede med en megalang svævebanetur. 

Jeg kan stadig blive helt høj af at tænke på oplevelsen, og jeg har virkelig fået blod på tanden for at prøve mere. Kunne svagt huske noget med en klatreskov på Carlsberg, fordi jeg følger med hos Red Byens Træer - og troede derfor også, at den var fældet for længst. Der er dog mulighed for at klatre en lille måneds tid endnu, så jeg må se, om jeg kan få lokket en veninde med. Ellers tager jeg en tur til Aalborg med min søster, næste gang jeg er hjemme. 

Til sidst et billede af klatredagens aftensmad, for vi havde brug for noget solidt og mættende efter tre timer i trætoppene. Og meget kan man sige om traditionel, tysk mad, men solidt og mættende er det næsten altid. Denne dag delte jeg en lækker omgang Käsespätzle med min søster, der til gengæld delte sine Semmelknödel mit Pfifferling-Rahmsauce med mig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar