tirsdag den 16. august 2016

everything seemed different and completely new to me


Jeg får ikke skrevet meget herinde - der er allerede gået en uge siden sidst, hvilket er lidt atypisk for mig. Jeg tror det er en kombination af, at jeg stadig er helt vildt smadret, når jeg kommer hjem fra skole - og den energi jeg har bliver brugt på lektier, cv-skrivning og praktikplads-søgning (bevares - jeg fanger også et par Pokémon og ser tv-serier under dynen i sofaen) - og så det faktum, at det hele stadig er så nyt, at jeg lige skal finde mig selv i det. Det lyder måske lidt søgt, men det er faktisk ved at være mange år siden, at jeg sidst for alvor startede på noget nyt - fraregnet kandidatstart og tilvalg, der på en måde bare var en udvidelse af universitetet, er det hele otte år siden jeg startede med at læse tysk - og snart elleve år siden jeg startede i FONA. 

Men det er enormt spændende, og jeg er stadig meget glad for det. Jeg havde ikke troet, at jeg kunne interessere mig så meget for biologi, men jeg læser ivrigt om planters opbygning og hestes fordøjelsessystem, og det er rart at arbejde med noget konkret efter så mange år med abstrakte diskussioner på humaniora. I morgen skal vi have traktorteori. Det må også siges at være ret konkret. 

2 kommentarer:

  1. I må flytte herud til Rosseren. Tænk på hvor mange togture du kan slippe for!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, i øjeblikket overvejer jeg det også mindst en gang om dagen! (Mest der klokken halv seks om morgenen...) Det er måske bare en anelse overkill, eftersom jeg i første omgang kun skal gå i skole i to måneder mere. :D

      Slet