tirsdag den 30. august 2016

we're not terrific but we're competent

Man kan ikke beskylde mig for at ligge på den lade side, når det kommer til mit vigtige hverv som anmelder af chips. Jeg finder hele tiden lovende kandidater, og min familie og mine venner bidrager lystigt til anmeldelserne. Senest har jeg været på rov i Meny, og faldt straks for de skønne poser, der alene ville kunne indbringe en god karakter. Heldigvis er indholdet også utroligt lækkert - cidereddiken gør, at den grønne pose ikke bliver for sur, og i den gule pose kan man rent faktisk smage, at cheddaren er moden. Et stort ottetal og en lille nier til henholdsvis den grønne og gule Tyrrell's-pose. 
Taffel har igen haft travlt på tegnebrættet, og her gælder det deres bud på en urørlig klassiker - nemlig KiMs ostepops. Det er en modig satsning, og eksistensen af Taffels osterejer er faktisk berettiget, for de smager meget mere af Holiday end af Cheddar. Jeg forestiller mig, at det kan være et hit hos nogen, men jeg har aldrig været glad for peberfrugt, og smagen er ikke lige noget for mig. Posen får dog alligevel et seks-tal for forsøget, mens min veninde Rannvá er noget strengere og kun giver et lille femtal. 
I Søstrene Grene af alle steder har jeg også fundet et par fine, små poser, der naturligvis måtte med hjem. Jeg er ikke vild med den brune farve til cheddar-posen, men indholdet fejler ikke noget - det er en lækker chip, der både har en god sødme fra de karamelliserede løg; en karakteristisk ostesmag og en passende mængde salt til at afbalancere den interessante smag. Chipsen kan desværre ikke få topkarakter trods dens lovende smag, for den var lidt for olieret og stegt, men et lille otte-tal kan det godt blive til. Den fine nabo er allerede foran på point med den blå pose, og her var de grove chips heldigvis ikke for stegte, så trods en noget mere anonym smag af Chardonnay Wine Vinegar, kan de også godt skrabe en lille otter med hjem. 
En af mine vigtigste leverandører til anmeldelser er min far, der er god til at købe en pose med til mig, hvis han ser noget nyt og spændende. Sidst fik jeg et par poser til min fødselsdag (ja, der har været andre, vigtigere chips, der snød foran i køen af anmeldelser) - den første er en discount-men-god-udgave af klassikeren sourcream & onion fra Lidl, og den anden en noget mere aparte variant med lime og koriander fra Coops eget mærke. Crusti Croc er kvantitet over kvalitet, og halvvejs igennem bliver de noget kedelige og ville have nydt godt af en omgang dip. Decideret dårlige er de dog ikke, og et seks-tal er også en fin karakter. 

Straks værre er det med den næste pose, der (som lovet) har en altdominerende smag af koriander. Jeg synes ikke selv, at jeg er specielt kræsen, men koriander er jeg ikke ret glad for - en lækker ret kan ødelægges totalt af den insisterende lille plante, der er alt for populær i thaimad, så jeg havde heller ikke store forhåbninger til denne chips-variant. Men én ting er den dårlige smag, en anden ting er den ringe kvalitet af selve chipsen, der er alt for olieret og klam. Det kan kun blive et to-tal fra mig. 
Vi slutter af med en lille, uventet perle: jeg kunne ikke stå for denne fine pose fra Burts, da den lokkede på hylderne i Meny, og det var naturligvis varianten med vintage cheddar & spring onion jeg måtte have med mig hjem. Den indbydende kok holder sit løfte om at levere tykke, semigrove kartoffelchips med 'great crunch', og det er længe siden jeg har smagt så vellykkede af slagsen. På smagssiden lykkedes chipsene også; pulveret var rigeligt og velsmagende, og jeg var faktisk ret imponeret af disse chips. Der er åbenbart noget med de gule, britiske poser fra Meny - se bare den første pose i indlægget. De får et stort ni-tal af mig (for at nå topkarakteren skulle ostesmagen dog have været lidt mere dominerende), og så håber jeg på en dag at få lejlighed til at smage nogle af de andre spændende varianter fra Burts

Ingen kommentarer:

Send en kommentar