fredag den 2. september 2016

my cheeks are chewed down to the bit

Jeg fik mit kørekort en måned efter min 18-års fødselsdag, hvilket nærmest var en selvfølge hvor jeg kommer fra (og i mange andre små, jyske byer). I modsætning til de fleste andre blev jeg dog aldrig rigtig glad for det; heller ikke selvom jeg fik kørt en del det første år. Og så blev jeg i starten af 3.g indlagt med en blindtarmsbetændelse gone wrong, der gjorde mig ude af stand til ret meget andet end at gå i skole og ligge på sofaen i tre måneder. Derefter kørte jeg bil et par gange, men det var en svær periode i mit liv, og jeg begyndte at få det rigtig skidt, når jeg skulle køre.

For næsten præcis elleve år siden (og samme år jeg blev student), flyttede jeg i september 2005 til København, og siden da har jeg ikke kørt bil. Jeg har bestemt heller ikke haft nogle intentioner om at gøre det igen, med mindre jeg en dag flytter langt ud på landet, for jeg  klarer mig fint uden her i byen. Da jeg skulle starte på en såkaldt grøn uddannelse på teknisk skole fandt jeg ud af, at minimum et traktorkørekort er påkrævet, og det væltede min verden lidt. Det blev endnu værre, da en lærer talte begejstret om at sende os ned til Roskilde i myldretiden i en traktor med anhænger på, og jeg begyndte at tvivle lidt på mit valg. Jeg delte mine bekymringer med en studievejleder, der heldigvis kunne berolige mig med, at os med kørekort i forvejen bare skulle trille lidt rundt i en traktor på en lukket bane. 

Det er dog stadig noget jeg har gruet lidt for, så jeg er faktisk glad for, at jeg ikke havde opfattet at vi skulle køre traktor i onsdags. Efter lidt hjertebanken og god coaching fra både min søde lærer og endnu sødere klassekammerat kørte jeg pludselig traktor, og det var faktisk helt vildt sjovt. Jeg ville paradoksalt nok have nemmere ved at køre i trafikken i en traktor end i en bil, tror jeg, men jeg har stadig ikke behov for at praktisere nogen af delene. I onsdags endte jeg faktisk med at bakke med den store, grønne vogn på billedet, og selvom jeg ikke ligefrem var god til det, var jeg heller ikke elendig, så det var alt i alt en kæmpe succes. 

Til sidst må jeg lige nævne (fordi jeg er meget stolt af mig selv), at jeg i sommerferien faktisk har kørt bil en enkelt gang, da jeg kørte en lille tur sammen med min far. Det var kun seks-syv kilometer på en lille vej uden ret meget andet trafik, men det var en kæmpe overvindelse for mig. Det gik helt godt - jeg havde ikke helt mistet følingen med koblingen, og selvom jeg en enkelt gang lige panikbremsede i rabatten da der kom en anden bil, var det i det hele taget slet ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Hurra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar