lørdag den 8. oktober 2016

and the future hangs over our heads

Om bare en uge er jeg færdig med mit grundforløb i Roskilde. Det forstår jeg ingenting af, og jeg er slet ikke klar til at sige farvel til skolen, min klasse og dyrene på gården allerede. Jeg har nærmest endnu ikke forstået, at jeg overhovedet er gået i gang. Det kan potentielt blive det sidste, jeg har med dyrepasser-uddannelsen at gøre, for hvis jeg ikke finder en elevplads, slutter mit eventyr allerede her. Jeg har dog ikke opgivet håbet endnu - jeg er nok snarere blevet mere bevidst om, at det godt kan blive en laaaang proces, og jeg har lovet mig selv at blive ved med at søge i et år, før jeg giver op. 
I sidste uge lærte vi at håndtere krybdyr. Vi har en lille eksotisk afdeling på gården, og her er der alt fra skægagamer, kronegekkoer, tornhalevaraner, kongepythoner og snapskildpadder, til congosnegle, leopardgekkoer, russiske landskildpadder og meget, meget andet. Jeg har passet og fodret dem flere gange, og også haft et par gekkoer og skægagamer ude af buret, men slangerne håndterer vi ikke bare alene. Især ikke, hvis de lige har fået en rotte til frokost. (Når det så er sagt, er vores slanger jo ikke decideret farlige. I Danmark skal man have en særlig tilladelse for at holde giftslanger, og det er i princippet kun Randers Regnskov og et par andre steder, der har det - fraregnet de par tusinde giftige slanger, der nok alligevel er rundt omkring hos private, selvom det er ulovligt.)
Vi lærte at håndtere skildpadderne efter 'burger-modellen', der næsten siger sig selv - løft skildpadden, som bar du på en saftig, stor, tung burger, og tab den for guds skyld ikke! De er faktisk noget tungere og stærkere end jeg lige havde regnet med - især de rødfodede skovskildpadder. Gekkoerne havde jeg som sagt leget lidt med før, men jeg er stadig helt forelsket i den smukke (og overraskende bløde) leopardgekko på billede tre. Til sidst var det slange-tid, og selvom jeg ikke er bange for slanger, var det stadig en lidt overvældende oplevelse pludselig at stå med et styk tung og meget livlig slange i favnen. De andre sagde, at jeg holdt den som en baby - men de har tydeligvis ikke SET mig med en baby, for det var langt mere naturligt for mig at løfte rundt på slangen (selvom jeg godt kan se, at jeg godt kunne bruge lidt mere øvelse.)

4 kommentarer:

  1. Jeg krydser så meget fingre for, du finder en elevplads, men ved godt dyrepassere har temmelig hårde odds hvad det angår. Min fætters kæreste, var heldig at få en i Aalborg Zoo for et par år tilbage, nemlig (:
    Og ja, det er altså skægt så bløde (og varme) krypdyr føles :D

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anne, det var sødt skrevet. Ja, det er lidt hårde odds. Især fordi der ikke er ret mange steder, der kan tage elever, og de har jo ikke brug for nye hvert år. Så jeg takker for de krydsede fingre, og hvor fedt med din fætters kæreste!

      Slet
  2. Jeg hepper på dig! Er sikker på du nok skal finde noget fedt :)

    SvarSlet