tirsdag den 18. oktober 2016

it turns my brain to jelly every time

Indlægget i dag bliver flankeret af billeder fra min sidste tur til Mariager; nemlig nogle yndige køer og en død, blå mosaikguldsmed, der tidligere har vist sig frem som instagram-model, samt tre lige så yndige nisser, der bor i et træ på kirkegården hos min mor. Ingen af dem har som sådan noget med indlægget at gøre, men det er igen den gamle sang om mig og mit kamera, der ikke kommer op af skuffen. 

I stedet et par betragtninger fra min første dag som arbejdsløs i går. Eller elevplads-søgende, synes jeg vi skal kalde det. Uanset hvad, fylder det allerede alt for meget. 

1. I går morges var jeg hos min læge, der snart ikke gider se mig mere til depressions-opfølgning og medicin-nedtrapning. Det forstår jeg godt - det føles også lidt fjollet at spilde hendes tid, når det hele jo egentlig kører meget godt. Mellem linjerne er det dog klart for os begge, at den næste tid bliver liiiidt spændende, for allerede i weekenden kunne jeg mærke luften gå ud af ballonen og en begyndende modløshed, men det skal fandme gå, altså. Og det kommer det også til. 

2. Derefter sad jeg i fem stive timer og udfyldte blanketter og skemaer til min a-kasse og jobcenter. Måtte også ringe til dem to gange, og der er som bekendt ikke ret meget jeg hader mere end at ringe til folk. Min livsglæde var støt dalende hele dagen, jeg siger det bare. 

3. Jeg manglede en kopi af min opsigelse, og besøgte derfor i går ElGiganten på Strøget for første gang (Se evt. kommentar om støt dalende livsglæde ved punkt 2). Jeg har virkelig prøvet at undgå det, for jeg har ikke lyst til at se min gamle arbejdsplads med det ulækre logo, men der var ingen vej udenom. Kunne heldigvis gøre besøget kort, da en af mine tidligere kollegaer havde fundet den frem til mig - hun er den eneste, der stadig er i butikken, selvom alle fik tilbud om at blive. Det er så super underligt, at vi er spredt for alle vinde. 

4. Ville belønne mig selv med en lille Pokétur i Bibliotekshaven, der ligger fem minutter fra mit gamle arbejde. Jeg havde glemt, at det er efterårsferie. Haven var propfyldt med børn og deres forældre, og i modsætning til de dedikerede weekend-fædre (for nu lige at generalisere vildt groft) jeg normalt møder i haven, så disse forældre helt blanke ud, når deres fire-årige knægte snakkede begejstret om spawn points, IV calculators og nests. Det var ret sjovt, men der var for mange mennesker, så jeg smuttede hurtigt igen - og på vej ud fik jeg lige en Aerodactyl, så jeg nu kun mangler tre Pokémon. Det reddede lige det meste af dagen. 

5. Brugte derefter næsten to timer på at lave mad. Jeg lavede en episk salat, der krævede hakning, kogning, stegning, skrælning og skylning af aaaaalt for mange ingredienser, men det er også flere måneder siden jeg sidst har haft tid til det, så det var egentlig meget hyggeligt. Aftenen sluttede på sofaen med min kæreste, der er kommet hjem efter et par ugers tour i Østeuropa, samt et par afsnit af Westworld, der virker ganske lovende. Livsglæden nåede altså heldigvis at stige et par grader igen, og om lidt stiger den yderligere, når jeg skal besøge mine veninder og deres små piger.  

2 kommentarer:

  1. Jeg kommer snart hjem og har masser af tid til at lege! (dvs om en måned...)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaaa, Lærke, det glæder jeg mig til. :)

      Slet