torsdag den 17. november 2016

and the obsessive nausea of ideals

Jeg har endnu engang været så heldig at få post fra det lille forlag Damgaard, der forrige år sendte mig den fine 'Drømme og Ønsker' af Henri Gylander, og den endnu finere gysertegneserie 'Mørket Venter' af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg. Forlaget har også udgivet fantastiske Anne Bredahls 'Jeg vil ikke tage det flot', der er SÅ god og rørende, og nu har en af mine andre blog-favoritter, Blogsbjerg-Linda fået udgivet en erfaringsbog samme sted. Det kan godt være udvalget er beskedent, men hos Damgaard et det bestemt kvalitet over kvantitet. Forventningerne til 'Pope Hats' af canadiske Ethan Rilly var derfor ganske høje - og de blev heldigvis indfriet.
I Pope Hats møder vi den unge kvinde Frances, der lige er droppet ud af universitetet og arbejder som sekretær på et advokatkontor. Det er et hårdt arbejde i et stressende miljø, der næsten giver mig angst bare ved tanken, og Frances sætter konstant spørgsmålstegn ved den retning, hendes liv har taget. Det hjælper heller ikke på situationen, at hendes omgangskreds primært består af hendes roommate - den for det meste arbejdsløse skuespiller Vickie - og et irriterende spøgelse ved navn Sarsgaard, der blandt andet sender upassende sms'er til hendes telefonkontakter. 

Det lyder super stenet, og er det egentlig også, men serien er alligevel enormt overbevisende. Jeg tror primært det skyldes den velskrevne dialog, der i øvrigt også fungerer rigtig godt på dansk. Frances er en meget sympatisk ung kvinde (det er Vickie nu også, selvom hun har et par irriterende karaktertræk), hvis følelser jeg sagtens kan sætte mig ind i - især når hun snakker om alle de ting hun burde gøre. Hendes søvnproblemer er spot-on og minder mig om den periode for et år siden, hvor jeg vågnede klokken fire hver nat og var lysvågen - man ser verden igennem et mærkeligt filter, når man ikke sover om natten. Det er helt genialt, at boblen over Frances' hoved, når hun igen ligger søvnløs i sin seng, bare er fyldt med 'tanker tanker tanker tanker tanker', for der er som regel ikke nogle af de heftige nattetanker, der kan bruges til noget som helst. Jeg hepper på Frances, og håber at overgangen til et helt rigtigt voksenliv snart bliver lidt nemmere for hende. 
Jeg har set tegnestilen i Pope Hats sammenlignet med både Adrian Tomine og en af mine favoritter Daniel Clowes, og det er jeg ganske enig i. Ethan Rilly har fundet sin egen streg, men den lægger sig op ad de førnævnte mestre, hvilket jeg bestemt kun mener som et kompliment. Pope Hats er nærmest definitionen på den type historie, man normalt ville finde i en klassisk graphic novel; halvensomme, unge mennesker, der prøver at finde meningen med dem selv, livet og kærligheden - men den udgives alligevel i det for genren ikke helt så brugte serieformat. Det er en fin lille detalje, selvom jeg nok trods alt ikke sidder med hjertet i halsen og venter på næste installation på helt samme måde som med f.eks. The Walking Dead eller Saga. På dansk er der udkommet tre hæfter, på engelsk fire - men så vidt jeg har forstået, handler den sidste (som jeg endnu ikke har læst) ikke om Frances og Vickie. Den skal nu læses alligevel, for Ethan Rilly er en rigtig god historiefortæller med sans for detaljen, og jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med Pope Hats. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar