tirsdag den 30. august 2016

we're not terrific but we're competent

Man kan ikke beskylde mig for at ligge på den lade side, når det kommer til mit vigtige hverv som anmelder af chips. Jeg finder hele tiden lovende kandidater, og min familie og mine venner bidrager lystigt til anmeldelserne. Senest har jeg været på rov i Meny, og faldt straks for de skønne poser, der alene ville kunne indbringe en god karakter. Heldigvis er indholdet også utroligt lækkert - cidereddiken gør, at den grønne pose ikke bliver for sur, og i den gule pose kan man rent faktisk smage, at cheddaren er moden. Et stort ottetal og en lille nier til henholdsvis den grønne og gule Tyrrell's-pose. 
Taffel har igen haft travlt på tegnebrættet, og her gælder det deres bud på en urørlig klassiker - nemlig KiMs ostepops. Det er en modig satsning, og eksistensen af Taffels osterejer er faktisk berettiget, for de smager meget mere af Holiday end af Cheddar. Jeg forestiller mig, at det kan være et hit hos nogen, men jeg har aldrig været glad for peberfrugt, og smagen er ikke lige noget for mig. Posen får dog alligevel et seks-tal for forsøget, mens min veninde Rannvá er noget strengere og kun giver et lille femtal. 
I Søstrene Grene af alle steder har jeg også fundet et par fine, små poser, der naturligvis måtte med hjem. Jeg er ikke vild med den brune farve til cheddar-posen, men indholdet fejler ikke noget - det er en lækker chip, der både har en god sødme fra de karamelliserede løg; en karakteristisk ostesmag og en passende mængde salt til at afbalancere den interessante smag. Chipsen kan desværre ikke få topkarakter trods dens lovende smag, for den var lidt for olieret og stegt, men et lille otte-tal kan det godt blive til. Den fine nabo er allerede foran på point med den blå pose, og her var de grove chips heldigvis ikke for stegte, så trods en noget mere anonym smag af Chardonnay Wine Vinegar, kan de også godt skrabe en lille otter med hjem. 
En af mine vigtigste leverandører til anmeldelser er min far, der er god til at købe en pose med til mig, hvis han ser noget nyt og spændende. Sidst fik jeg et par poser til min fødselsdag (ja, der har været andre, vigtigere chips, der snød foran i køen af anmeldelser) - den første er en discount-men-god-udgave af klassikeren sourcream & onion fra Lidl, og den anden en noget mere aparte variant med lime og koriander fra Coops eget mærke. Crusti Croc er kvantitet over kvalitet, og halvvejs igennem bliver de noget kedelige og ville have nydt godt af en omgang dip. Decideret dårlige er de dog ikke, og et seks-tal er også en fin karakter. 

Straks værre er det med den næste pose, der (som lovet) har en altdominerende smag af koriander. Jeg synes ikke selv, at jeg er specielt kræsen, men koriander er jeg ikke ret glad for - en lækker ret kan ødelægges totalt af den insisterende lille plante, der er alt for populær i thaimad, så jeg havde heller ikke store forhåbninger til denne chips-variant. Men én ting er den dårlige smag, en anden ting er den ringe kvalitet af selve chipsen, der er alt for olieret og klam. Det kan kun blive et to-tal fra mig. 
Vi slutter af med en lille, uventet perle: jeg kunne ikke stå for denne fine pose fra Burts, da den lokkede på hylderne i Meny, og det var naturligvis varianten med vintage cheddar & spring onion jeg måtte have med mig hjem. Den indbydende kok holder sit løfte om at levere tykke, semigrove kartoffelchips med 'great crunch', og det er længe siden jeg har smagt så vellykkede af slagsen. På smagssiden lykkedes chipsene også; pulveret var rigeligt og velsmagende, og jeg var faktisk ret imponeret af disse chips. Der er åbenbart noget med de gule, britiske poser fra Meny - se bare den første pose i indlægget. De får et stort ni-tal af mig (for at nå topkarakteren skulle ostesmagen dog have været lidt mere dominerende), og så håber jeg på en dag at få lejlighed til at smage nogle af de andre spændende varianter fra Burts

søndag den 28. august 2016

I fold it right at the top of my head

Tre ud af ti uger på skolen er overstået, og det går stadig over al forventning. Det har været en begivenhedsrig uge, hvor jeg blandt andet har haft et førstehjælpskursus og har givet kunstigt åndedræt til den flotte fyr på billedet, der heldigvis havde været en tur i opvaskemaskinen, inden jeg skulle puste luft i ham. Jeg har ikke haft førstehjælp før, og det er egentlig meget rart at have lært noget helt grundlæggende om at redde liv.
I den noget mere kedelige ende har jeg også lært at bestemme forskellige frøsorter i det lidet ophidsende fag Planter & Miljø. Det var egentlig spændende nok til at starte med, og jeg kan da også kende forskel på havre, rug, byg og hvede nu (jeg har lavet et meget fint og pædagogisk skema, jeg også burde have taget et billede af), men der findes såååå mange forskellige frøsorter, og mange af dem ligner hinanden på en prik. I næste uge skal jeg lære at skelne mellem ti forskellige typer græs. Ahem.
Straks bedre går det på gården, hvor jeg igen i denne uge har været hos rotterne og gederne. Rotterne fik skiftet bure (og fik kradset og bidt os godt undervejs; når de ikke er håndtamme, er de altså ikke så lette at håndtere, som man lige skulle tro), og gederne fik beskåret klove, efter vi havde brugt et kvarters tid på at fange dem. På vej tilbage fra gården går turen forbi planteskolen og gartnerne, der altid lokker med lækre grøntsager og frugt.
Til sidst et billede af vores klasseværdier, der næsten giver mig lyst til at græde. Både billedet og klasseværdierne, altså, der er resultatet af hele to timers gruppediskussioner, hvor vi alle var ret enige om, at det var spild af vores tid - og de fleste andre var tydeligvis også enige om, at kage var ret vigtigt. (Jeg er ikke så glad for kage, med mindre min søster har lavet den - eller det er en cheesecake eller jordbærtærte, selvfølgelig). 
Og til allersidst et billede af en hestevogn, der fragter en statue af en hest gennem byen. Det er måske lidt uden for kategori, men jeg ved heller ikke umiddelbart om det ville passe ind andre steder, så her er det altså. 

mandag den 22. august 2016

a place where you found hope

Tredje mandag i Roskilde er nu overstået, og jeg bliver mere og mere glad for at gå i skole for hver dag der går. Okay, det er stadig åndssvagt hårdt at komme op om morgenen, men det er så fedt at lære noget, og de fleste af de ting vi lærer er enormt spændende. Jeg ved blandt andet rigtig meget om hegn nu. Med de dystre udsigter til muligheden for en elevplads, ville jeg næsten ønske, at jeg skulle gå i skole i to år og ikke kun i to måneder. Og når dagen starter med at passe geder i solskinsvejr, er det ikke helt så slemt at skulle stå tidligt op.
Vi er alle ret glade for staldtimerne, der er et velkomment afbræk i nogle lange skoledage. Jeg har i løbet af de sidste to uger passet rotter, mus, kaniner, heste, geder, skildpadder og undulater (og jeg mangler mange arter endnu!), og det er så skønt at gå rundt blandt så mange dyr. Jeg har også muget ud, fejet i den gamle svinestald og stakket mødding - så helt rosenrødt er det hele altså heller ikke, men jeg er ret glad for begge sider af pasningen. 

Jeg har ikke ret meget andet at fortælle om end skolen, for det er tydeligvis altoverskyggende i øjeblikket. Jeg har dog haft tid til at besøge en fem uger gammel, yndig baby og hendes mor i sidste uge, og i går fik jeg presset lidt sofahygge og snak med en anden veninde ind i søndagens ellers stramme program, der bød på CV-skrivning og læren om forskellige fodertyper. Ooooog et par afsnit af Vikings, som min kæreste har lokket mig til at se. 

tirsdag den 16. august 2016

everything seemed different and completely new to me


Jeg får ikke skrevet meget herinde - der er allerede gået en uge siden sidst, hvilket er lidt atypisk for mig. Jeg tror det er en kombination af, at jeg stadig er helt vildt smadret, når jeg kommer hjem fra skole - og den energi jeg har bliver brugt på lektier, cv-skrivning og praktikplads-søgning (bevares - jeg fanger også et par Pokémon og ser tv-serier under dynen i sofaen) - og så det faktum, at det hele stadig er så nyt, at jeg lige skal finde mig selv i det. Det lyder måske lidt søgt, men det er faktisk ved at være mange år siden, at jeg sidst for alvor startede på noget nyt - fraregnet kandidatstart og tilvalg, der på en måde bare var en udvidelse af universitetet, er det hele otte år siden jeg startede med at læse tysk - og snart elleve år siden jeg startede i FONA. 

Men det er enormt spændende, og jeg er stadig meget glad for det. Jeg havde ikke troet, at jeg kunne interessere mig så meget for biologi, men jeg læser ivrigt om planters opbygning og hestes fordøjelsessystem, og det er rart at arbejde med noget konkret efter så mange år med abstrakte diskussioner på humaniora. I morgen skal vi have traktorteori. Det må også siges at være ret konkret. 

tirsdag den 9. august 2016

oh now is the time to jump into it all

I går startede jeg på grundforløbet som dyrepasser på teknisk skole i Roskilde. Det er en vildt underlig følelse endelig at være nået hertil, efter jeg traf beslutningen i starten af året - især fordi der er sket så meget omkring mig i mellemtiden. Indtil videre har jeg kun godt at sige om skolen og underviserne, og de andre i min klasse (hvor er det længe siden jeg har haft en klasse!) virker også meget søde. Jeg er selvfølgelig en af de ældste (faktisk kun tredjeældst, hurra!), men ellers er de fleste i starten af tyverne, så min frygt for at skulle diskutere hestes kønsorganer med sekstenårige knægte blev gjort til skamme. Vi er en ret broget flok, men har trods alt en altdominerende fælles interesse, så det er ret nemt at finde noget at snakke om. 

Til gengæld er jeg totalt udmattet. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så træt, at det kan mærkes helt ind i knoglerne. Det er viiiildt hårdt at gå fra seks ugers ferie til at skulle stå op kvart i seks om morgenen, og selvom jeg gjorde det tre år i træk, da jeg gik på gymnasiet, virker det lidt uoverskueligt nu. De andre har det heldigvis på samme måde - og det er nok også bare lidt ekstra hårdt i denne første uge med alle de nye mennesker og indtryk. Jeg vil i hvert fald tillade mig at vente til weekenden med at bekymre mig om den uopnåelige elevplads, der er en truende sort (eller grå, jeg prøver at være optimistisk) sky i horisonten. 

Bottom line: Jeg er glad og lettet over skolen, spændt på mere, og kun moderat bekymret for fremtiden, der starter om bare ti uger. Hvis I kender et sted, der kan bruge en engageret dyrepasser-elev, siger I bare til! 

lørdag den 6. august 2016

all my thoughts they come in pairs

Foto: Jannie Kjær
To af mine yndlingseksistenser har fødselsdag i dag. Min gamle kat Froy ville have fyldt tyve år i dag, men hun var begyndt at skrante lidt, og hun blev aflivet for fire år siden - en måned inden min mor døde. Jeg skrev lidt mere om Froy i et tidligere fødselsdagsindlæg, og her er nogle billeder fra da hun var ganske lille. 

Den anden er min absolut yndlingsfodboldspiller Jimmy Nielsen, der fylder niogtredive i dag. I har hørt historien mange gange før, men min kat er altså opkaldt efter denne legende, der her hilser på selveste Obama. Hver gang Nicolai Larsen har kasket på i AaB-målet, springer mit hjerte lige et slag over, fordi jeg et kort øjeblik tror, at jeg ser Den Hvide Puma mellem stængerne igen. Jimmy Nielsen har det heldigvis stadig fantastisk i USA, men jeg har endnu ikke sluppet drømmen om at se ham arbejde hjemme i AaB en dag. 

fredag den 5. august 2016

the days keep slipping down into the cracks

Min sidste ferieuge er travl og fyldt med gode aftaler. I går spiste jeg brunch med den veninde, der snart stikker afsted til Sydamerika, og det var både virkelig god mad og som altid dejligt selskab. Hendes vegetarbrunch fik min i forvejen store mængde bacon til at se næsten grotesk ud, men jeg spiste den med stor glæde alligevel. Jeg har faktisk ikke rigtig råd til at blive ved med at spise ude, for jeg er officielt på SU fra i mandags, men i mit hoved starter mit nye liv først rigtigt nu på mandag, når jeg også starter i skole. Og alt i alt er jeg bare lykkelig for, at jeg overhovedet KAN få SU efter at have brugt alle mine klip på universitetet, men teknisk skole er heldigvis noget andet. 
Efter min brunchaftale mødtes jeg med to veninder, der også er mine tidligere kollegaer. Jeg har ikke set dem længe, og der er sket så vanvittigt mange ting i vores liv og på vores gamle (i deres tilfælde nuværende) arbejdsplads, så selvom vi egentlig havde aftalt at gå på Pokémon-jagt på Christiania, endte vi med at sidde på en bænk og snakke i tre timer. Det var tiltrængt. På vej hjem stødte jeg på Christianias fodboldholds spillerbus, der var så nymalet og flot, at jeg lige måtte forevige den. Jeg er stadig ikke god til at få mit kamera med mig rundt, og alle billeder er igen fra mobilen - og jeg skammer mig. 
I dag har jeg spillet - og spillet. Jeg gik en lang tur med min kæreste, og da han smuttede i øvelokalet, fortsatte jeg ind til Bibliotekshaven, der er den ultimative location for Pokémonjægere i København. Jeg opdagede først stedet for et par uger siden, men har siden læst om haven i Politiken og... ahem, i diverse facebook-grupper. Der var fem gange så mange mennesker i dag som ved mit første besøg, men det var en ret sjov oplevelse at gå rundt blandt så mange glade mennesker, der alle var fælles om det samme mål. 
Min kæreste og jeg fulgtes hjem igen, og efter indkøb af snacks, spillede vi Game of Thrones-Monopoly. Jeg vandt. Igen. Jimmy var meget interesseret, men fik trods alt ikke lov til at være med, selvom vi debatterede det et kort øjeblik. 

Ferie rocks. 

tirsdag den 2. august 2016

I need those eyes to tide me over

I sidste uge var jeg som sagt et smut i Jylland, men inden jeg nåede banegården i Hobro, stod jeg af i Odense og mødtes med søde Sine. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag sammen; vi spiste en lækker frokost med efterfølgende gåtur rundt i skønne Odense, hvor vi også besøgte et par meget smukke kirker.  Jeg er lidt træt af, at jeg ikke havde mit kamera med, men jeg vender gerne tilbage engang, for det var virkelig en hyggelig by - og uden kameraet at tænke på, fik jeg i det mindste fanget et par Pokémon. 
Derhjemme fik jeg bunkevis af hundekærlighed fra skønne Silke, der smelter mit hjerte hver gang hun kigger på mig. Denne gang boede der også et andet feriebarn hos min far; nemlig bomuldshunden Bella, som jeg endte med at blive helt glad for. Jeg er ellers ikke så vild med racen, men det kan Bella jo ikke gøre for, og hun var nu en kær lille størrelse. 

Vi fandt også et gammelt fotoalbum frem fra da min mor var barn, og der var så mange fine billeder imellem - her min mor og min onkel på skovtur. Mens jeg var hjemme besøgte min far og jeg også min onkel og tante på campingpladsen i Øster Hurup, som jeg besøgte hver sommer i femten år dengang min mormor og morfar lå fast derude. Det var et super hyggeligt visit med frokost i forteltet og gåtur langs stranden, og jeg kunne egentlig godt lige bruge et par dage i en campingvogn. 

Bella var også med en tur på kirkegården og besøge mor. Den tur kender hun godt, for hendes ejer er min mors gode veninde, der er meget flittig med at stille fine blomster på gravstedet. Det gør mig så glad, at der stadig er så mange, der tænker på hende.