torsdag den 5. januar 2017

I felt lost and found with every step I took


Det nye år startede rigtigt for mig i mandags klokken 07.00 på Nørrebro, og nu er første uge på min nye elevplads næsten overstået. Det er gået over al forventning. Jeg havde jo egentlig sagt, at jeg ville vente lidt med at gøre status, men det var egentlig mest fordi jeg var så nervøs for, at jeg ikke ville være glad for det. Jeg er vild med det! Jeg har ro helt ned i maven og en virkelig god fornemmelse omkring det her. Jeg har mødt SÅ mange søde og rare mennesker, og jeg har ikke følt mig genert eller akavet overhovedet, og så kan jeg godt leve med, at jeg hver aften har været så træt, at jeg ikke engang har kunnet overskue at se en film. 

Der bliver nok lidt mere stille herinde det næste stykke tid. Jeg vil gerne have fokus på at få den bedst mulige start på min elevplads, og jeg har samtidig ikke lyst til at fortælle alt for meget om mit arbejde herinde, så jeg skal lige have fundet den rette balancegang. Jeg spiser jo stadig chips, læser Stephen King og ser tv-serier, så der dukker i hvert fald en anbefaling op indimellem - og på et eller andet tidspunkt bliver der vel også plads til andet i mit hoved end mus og rotter. Rigtig godt nytår til jer, der læser med - jeg sætter pris på, at I stadig er her. :)

8 kommentarer:

  1. Du må ellers meget gerne fortælle alt det du vil om dit nye arbejde - det er så spændende! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, det er jeg glad for at du synes. :) De er generelt også ret åbne omkring tingene på min nye arbejdsplads - jeg tror bare lige jeg skal finde mig selv til rette først. :)

      Slet
    2. Undskyld jeg spammer din blog med kommentarer. Men når jeg endelig sidder ved computeren i stedet på mobilen, så er det bare så meget lettere :)

      Men altså, det ER virkelig spændende at høre om - så mere af det, tak! :D Altså, når du har fundet dig til rette - jeg vil helst ikke at du bliver helst stresset over mit næsten-krav :D

      Slet
    3. Hallo, du må aldrig undskylde for at skrive kommentarer! Som du nok kan fornemme, bliver jeg ikke ligefrem væltet af kommentarer, så jeg bliver virkelig, oprigtig glad, når der ligger én fra dig. :)

      En lille bonus-detalje fra mit job - jeg har lært at tage kæbeblod fra mus (det var slet ikke så slemt, som det lyder), og så er jeg blevet ganske forelsket i rotterne, der er enormt søde. :)

      Slet
    4. Hvor er det dejligt at høre - og så tager jeg uden problemer min undskyldning tilbage, haha.

      Og ENDNU bedre med bonusinfo fra job! :D Hallå, hvordan er det overhovedet muligt at tage KÆBEblod fra mus? Og hvad skal man dog bruge blod fra kæben til - hvorfor ikke fra benet eller maven eller sådan noget lidt nemmere? Ej, hvor er det spændende!
      Rotter er nusser, så længe de ikke besætter en kloak!

      Slet
    5. Jeg fandt det også ret bizart at skulle tage kæbeblod - men det er faktisk der, det er nemmest at tage blod fra en ikke-bedøvet mus, så det er den ret enkle forklaring. :) I dag har jeg prøvet at sprøjte i en næsten ikke-eksisterende halevene - det var til gengæld noget mere tricky. Øvelse gør mester, I guess. :)

      Og ja - kloakrotter er ret klamme, men hold nu OP, hvor er de søde, når de sådan er halvtamme (og stadig unge og nuttede).

      Slet
    6. Du må da have en helt vild rolig hånd? For det er da helt almindelig, små mus, er det ikke? Ej, jeg synes bare det lyder vildt spændende! Og især fordi med den uddannelse du får, har jeg altid forestillet mig, at det "kun" er dyrepasser man bliver. Altså i Zoo. Kan man kalde dig dyrepasser for mus og rotter? :D

      Slet
    7. Hov! Det har jeg slet ikke fået svaret på! Og det med halen var svært - næsten umuligt. Musen bliver placeret i en lille kasse, hvor kun halen stikker ud, så man har lidt bedre styr på den - men det er stadig virkelig svært. Kæbeblod er noget nemmere. :)

      Jeg troede også selv, at man 'bare' blev dyrepasser. Men der er faktisk hele fire linjer på min uddannelse - zoologiske haver/dyreparker, forsøgsdyr, dyrehandel (den er vist noget kortere) og den nyeste, med det fantastiske navn hestemanager. :D Det er jo meget forskelligt, hvad man kommer til at lave, men en del af mine kollegaer kaldes - og kalder sig selv - dyreteknikere, fordi vi laver så meget teknisk arbejde udover almindelig pasning af dyrene. :) Helt officielt bliver jeg uddannet som dyrepasser med speciale i forsøgsdyr. :)

      Slet