lørdag den 11. februar 2017

oh let's go get lost in the image


Der er en del af mine venner og bekendte der er på ferie for tiden, og jeg er dybt misundelig. Jeg elsker at rejse, og siden min mors død har jeg sørget for altid at have en ny rejse planlagt, før den sidste var overstået - så jeg altid har noget at se frem til - men fordi fremtiden har været lidt usikker på det sidste, har jeg ikke haft en ferie i baghånden denne gang. Og selvom jeg selvfølgelig også skal have ferie fra min elevplads på et tidspunkt, er mine sommerferieplaner derfor noget løse i år. Jeg vil dog virkelig gerne have presset en lillebitte forlænget weekend i Budapest/Paris/Athen/anywhere ind i kalenderen i løbet af foråret, for jeg savner at kunne glæde mig til og planlægge en rejse. Sidste år i februar var jeg i Marokko, og jeg kunne virkelig godt bruge en uge med sol og varme lige nu - jeg er ikke fan af kulde og sne.

 - Min uge har været god. Den har budt på hele tre gode venindeaftaler, der indebar biograftur (vi så Rings. Den var bedre end jeg havde turdet håbe på, men stadig langt fra at være rigtig god), cafébesøg, gåture i sneen og varm kakao med flødeskum, og det er virkelig rart at jeg har overskud til at have et liv udover arbejdet igen. 
 - På arbejdet går det i øvrigt også godt, selvom jeg i tirsdags brugte over en halv time på at fange en løssluppen mus i vores store vaskerum. Jeg var SÅ stolt og glad for endelig at have fanget den, og jeg blev næsten helt trist da jeg fandt ud af, at den bare skulle aflives.
 - Mine aftener derhjemme bliver brugt i selskab med min kæreste og The Expanse, som han har lokket mig til at se. Det er ikke verdens bedste serie, men den er meget flot, og det er bestemt godkendt underholdning. 

2 kommentarer:

  1. Hahaha, det kan være det er derfor du er så god en ejer for Jimmy - du har en indre kattemor, der først nu er kommet op til overfladen kva dit nye job B-)

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha! Jeg håber de fleste kattemødre er lidt bedre til at fange mus end jeg var det - og hvis jeg satte Jimmy foran en mus, ville han slet ikke vide, hvordan han skulle reagere. :D Men måske har du ret! Måske har jeg et par kattegener, der i hvert fald ville forklare min konstante trang til en lur. :)

      Slet