mandag den 27. februar 2017

you never really leave my mind

Igen kan det ikke blive til meget mere end observationer fra den sidste uges tid, men i det mindste er indlægget denne gang ledsaget af et forholdsvist aktuelt billede af Jimmy, der 'hjælper' med at lave puslespil.

- Jeg bliver nemt grebet af at lave puslespil. Det er noget af det mest afstressende, jeg overhovedet kan forestille mig, men samtidig kan jeg ikke tænke på ret meget andet, når der ligger et ufærdigt puslespil på spisebordet. Denne gang fandt jeg et mystisk, lettere kitchet puslespil stadig i plastik på bunden af min kiste - jeg har ingen erindring om hvor jeg har det fra, men det er altid sjovt med et nyt motiv. Min veninde og jeg kæmpede med kanten og pigerne en aften i sidste uge, og aftenen efter glemte jeg at gå i seng, fordi jeg ville lave det færdigt. 

- Jeg kom ikke til Copenhagen Comics. Det er jeg virkelig træt af, og det er udelukkende min egen skyld, for jeg kunne bare have ladet være med at indtage så meget alkohol lørdag aften. Søndag virkede det som en noget bedre idé at blive på sofaen og se AaB vinde 3-0 over Silkeborg i selskab med min kæreste og en snasket burgermenu, men nu har jeg inderligt fortrudt. Oh well. Der er jo kun TO ÅR til næste gang. 

- Lørdag aften var dog det hele værd. Jeg var på Nørrebro til uformel julefrokost med mit gamle arbejde, og det var helt sindssygt hyggeligt at se alle mine tidligere kollegaer igen. Der var også folk, jeg ikke har snakket med i tre-fire år, og selvom vi laver noget helt forskelligt nu, kunne vi nemt finde hinanden igen. Tidligere var vi alle musik- og filmsælgere; nu er vi møbelsnedkere, socialrådgivere, dyrepassere, pædagoger, teknikere, trommeslagere og meget, meget andet, og jeg er så glad for at langt de fleste er kommet rigtig godt videre.

 - Nu er en ny uge i gang, Bill Paxton er død, og vi havde vildt travlt på arbejdet i dag. Det ville have stresset mig før i tiden, men heldigvis er jeg nu så glad for det jeg laver, at det er helt fint at have travlt af og til, og det er stadig SÅ spændende. I dag har jeg lært at se på en hunmus, om der har foregået en succesfuld parring natten før - det må virkelig siges at være en kompetence, jeg aldrig havde forestillet mig at få. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar