lørdag den 4. marts 2017

tonight to celebrate I will poison myself

Selvom de allerbedste franske kartofler bliver lavet af Taffel (jeg har underligt nok ikke anmeldt dem endnu), er den økologiske variant fra KiMs nu heller ikke helt uden evner. så jeg blev ganske begejstret da jeg så den nye variant sidste år. Det visuelle udtryk er også ret vigtigt for mig, når jeg anmelder chips, og jeg synes bestemt, at denne pose er tiltalende. Endnu vigtigere, så repræsenterer den også chipsenes faktiske udseende og smag ganske godt, for det var nogle lækre og sprøde franske kartofler, der smagte godt af hvidløg, ramsløg, oregano og persille. På en god dag (og det er en god dag i dag!) vil jeg gerne give dem et flot ni-tal. 
Min svenske chipspusher har heldigvis ikke været sen til at levere endnu et par smagsvarianter fra Gårdschips-serien, som jeg roste til skyerne i sidste indlæg. Jeg vidste godt, at jeg nok ikke kunne blive ved med at være lige heldig, og sidste gang jeg smagte lime-chips var det en skrækkelig oplevelse. Denne gang gik det heldigvis noget bedre, men lime bliver nok aldrig mig, og trods den tynde og sprøde kartoffelchips gode kvalitet, kan den kun skrabe et lille syvtal til sig. Min kæreste svinger sig helt op på et stort otte-tal. 

De urter, der bruges i testens anden svenske variant, er med overvejende sandsynlighed primært rosmarin. Det er i hvert fald næsten det eneste, de smager af, og det er ikke lige mig - jeg synes for eksempel at for meget rosmarin nemt kan ødelægge en god pizza. Chipsene får et femtal fra mig, og syv fra min kæreste, og selvom ingen af poserne endte med topkarakterer, er jeg stadig ekstra glad for at kunne skrive dem på min liste. 
Jeg har svært ved at forestille mig en dag, hvor KiMs ikke længere er min danske favoritproducent, men Taffel fortsætter altså med at imponere mig og viser stadig større bredde i deres sortiment. På Taffels hjemmeside præsenteres dagens to varianter som snacks, men jeg har før været villig til at afvige en del fra det rene kartoffelchips-koncept. I den første pose med Chicken Pomm's, som jeg efterhånden har købt med hjem et par gange, bliver der for alvor leget med udformningen af de lækre snacks, der ligner kyllingelår og pomfritter. De får point for udseendet alene, men også teksturen er rigtig lækker, og heldigvis lever smagen også op til det gode, visuelle udtryk. Chicken Pomm's får et stort otte-tal herfra. 

Den anden Taffelpose indeholder Chili Cheese Rings, der også er en rigtig partysnack. I det hele taget er Taffel et mærke med knald på - der er smæk på farverne, der bliver leget med formerne, og der er langt til sarte farver og økologiske grovchips. Det er bestemt ment som et kompliment, for det er af og til præcis, hvad man (jeg) har brug for. Chili Cheese Rings var et nyt bekendtskab, som jeg ikke havde de store forventninger til, men de overraskede positivt ved at være ret stærke. De smagte noget mere af chili end af ost, men de ender alligevel på et pænt, lille ottetal. 
Sidst men ikke mindst har jeg denne gang haft en helt særlig gæst i mit testpanel, nemlig Ellie på snart otte måneder. Sammen testede vi nogle store, ostereje-lignende snacks fra Ella's Kitchen, der skulle smage af noget så eksotisk som jordbær og banan. Det ved jeg ikke rigtig, om jeg synes de gjorde. Måske i et halvt sekund når de rammer tungen, men man er hurtigt efterladt med en stor, intetsigende, paplignende masse, der absolut ikke smager af mere. De minder mig om de berygtede Gangnam Snacks fra Marokko, men Ellas papsnacks får trods alt (og lidt ufortjent) alligevel et to-tal, fordi jeg var i så godt selskab. Ellie var nemlig noget mere begejstret end mig - jeg tror, at hun fandt teksturen ret interessant, og hvis jeg skal prøve at oversætte hendes ivrighed og ansigtsudtryk til Pringles-skalaen, vil jeg sige, at hun ville give vores Melty Puffs omkring otte rør. Og hun er nok trods alt lidt nærmere målgruppen, kan man sige.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar